Mand fik 7 års fængsel for at skyde mod værtshus

Det kommer til at koste en 49-årig mand 7 års fængsel, at han med et oversavet jagtgevær skød mod et værtshus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var ingen rabat at hente for en 49-årig mand, da han i Østre Landsret forsøgte at få rabat på sin straf for et skyderi i sommeren 2011.

Efter et skænderi på et værtshus hentede den 49-årige mand et oversavet jagtgevær, og skød igennem en glasdør til værtshuset Kobberkedlen i Nykøbing Falster.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Manden hævdede, at han ikke sigtede på nogen med sit skud, men udelukkende ville skræmme – men det accepterede retten altså ikke som forklaring.

Den 36-årige mand, som havde været en del af skænderiet, blev ramt i maven med 33 hagl. Han overlevede, men mistede milten.

Ud over angrebet på den 36-årige blev den 49-årige mand også dømt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse og for at bringe den 36-åriges bror i livsfare.


Nyhedsoverblik