Mand får lang fængselsstraf for køb af ulovlige stoffer på det mørke net

11 års fængsel til 30-årig mand, som i en periode på to år købte en omfattende mængde af ulovlige stoffer og solgte dem videre.  

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand er blevet idømt 11 års fængsel for at have købt og videresolgt en omfattende mængde af stoffer. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I en periode på to år købte manden amfetamin, ecstasypiller, MDMA, heroin og ketamin på det mørke net og fik via postvæsenet stofferne leveret til flere adresser på Nykøbing Falster, hvorfra han solgte stofferne videre. På adresserne boede manden i kortere perioder hos venner og bekendte.

120711_Amfetamin.jpg
Læs også
Blev opdaget på postcenter - køb af stor mængde amfetamin udløser lang fængselsstraf til to mænd
120711_Amfetamin.jpg
Læs også
Blev opdaget på postcenter - køb af stor mængde amfetamin udløser lang fængselsstraf til to mænd

Ifølge anklager Lotte Nielsen er den 30-årige mand hovedpersonen i købet af stofferne på det mørke net. I løbet af 2019 er flere personer blevet idømt bøde- eller fængselsstraffe. Det drejer sig om husejere på de adresser, hvor manden har opholdt sig, og personer, der har købt stoffer af manden. 

Den 30-årige mand blev opdaget, da en af hans bestilte pakker blev stoppet i posten og derefter undersøgt

- Efterfølgende har efterforskningen simpelthen bare rullet derfra. Det er en god efterforskning foretaget af lokalpolitiet i Nykøbing Falster, og jeg er meget tilfreds med dommen, siger anklager Lotte Nielsen.

Forældre møde om stoffer i Næstved
Læs også
Til kamp mod stoffer i Næstved - forældre indkaldt til møde
Forældre møde om stoffer i Næstved
Læs også
Til kamp mod stoffer i Næstved - forældre indkaldt til møde

Manden blev dømt torsdag ved Retten i Nykøbing Falster. Han har anket dommen til Østre Landsret, men er fortsat fængslet, oplyser politiet. 


Nyhedsoverblik