Mand er anholdt efter fund af mistænkelige genstande i bus

En udenlandsk mand er blevet anholdt, efter at toldmyndighederne fandt mistænkelige genstande i bagagen på en Flixbus fra Berlin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bus fra selskabet Flixbus blev tirsdag eftermiddag tilbageholdt ved Nørre Alslev på Falster efter et rutinetjek af toldmyndighederne.

Det skyldes, at der blev fundet mistænkelige genstande i bagagerummet på bussen, der kom fra Berlin og var på vej til Malmø med stop i København undervejs. 

I forbindelse med kontrollen er en 50-årig, udenlandsk mand blevet anholdt og er tirsdag aften til afhøring hos politiet.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Der var nogle ting, der blev fundet i bagagen, som skulle undersøges nærmere, og ejermændende skulle identificeres. Det tog lidt tid, siger vagtchef Mikkel Kjærgaard.

Retten i Næstved
Læs også
Mand varetægtsfængslet - sigtet for voldtægt
Retten i Næstved
Læs også
Mand varetægtsfængslet - sigtet for voldtægt

Mistænkelige genstande

Vagtchefen fra politiet kan ikke nærmere komme ind på, hvor den anholdte mand er fra, men siger, at han er fra et tidligere østeuropæisk land.

Han kan heller ikke oplyse, hvad de mistænkelige genstande er, men afviser, at der er tale om sprængstoffer. 

- Der er nogle efterforskningstekniske årsager til, at vi ikke kan svare alt for meget lige nu, siger han.

Efter afhøringen af manden skal politiet tage stilling til, hvad der skal ske med ham. 

Bussen kørte videre klokken 20.00. 

Opdatering
Clock12. feb 2020, kl. 10:03
Politiet oplyser onsdag, at der i flixbussen blev fundet en kuffert med et større antal ulovlige piller, og at den 49-årige udenlandske mand, der var med bussen, blev anholdt. Politiets udlændingekontrolafdeling skal nu undersøge pillerne og den 49-åriges forhold nærmere.

 


Nyhedsoverblik