Mand dømt for voldsom vold mod ekskæresten

En 25-årig mand blev onsdag idømt 1 år og 8 måneders fængsel for at have udøvet meget grov vold mod sin ekskæreste. Han blev dog frikendt for drabsforsøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mand blev onsdag idømt 1 år og 8 måneders fængsel for et meget voldsomt overgreb på ekskæresten, der fandt sted den 1. juni i år i Nykøbing Falster.

Her blev den tidligere samlever blandt andet slået flere gange i hovedet med voldsomme knytnæveslag, blev sprøjtet med peberspray og fik gentagne gange lukket for halspulsåren, da manden tog kvælertag på hende.

Holdt køkkenkniv mod halsen

Han blev også dømt for at holde en køkkenkniv op mod hendes hals, så hun i et forsøg på at komme fri fik skåret hænderne til blods.

Et nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster fandt dog ikke, at volden kunne karakteriseres som et drabsforsøg.

Den 25-årige mand har endnu ikke besluttet, om straffen skal ankes til højesteret.

En beslutning om, at han fortsat skal sidde fængslet, er dog blevet kæret til Østre Landsret.


Nyhedsoverblik