Mand anholdt under demonstration på Falster - tegnede med kridt

Politiet har sigtet en person for at efter en demonstration i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere personer var torsdag formiddag samlet foran rådhuset i Nykøbing Falster for at demonstre mod kommunernes magt i sager om tvangsfjernelse af børn.

Politiet blev tilkaldt til demonstrationen, hvor en person blev anholdt og sigtet

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Da vi ankom til stedet, kunne vi konstatere, at nogle af demonstranterne tegnede med kridt

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi fik en anmeldelse klokken 10.00 om, at der var samlet mellem 10-20 mennesker nede foran rådhuset, som ville demonstrere, og derfor kørte vi ned til stedet, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet tegnede demonstranterne med kridt på selve rådhuset og fortovet foran bygningen.

- Da vi ankom til stedet, kunne vi konstatere, at nogle af demonstranterne tegnede med kridt. Derfor fik vi lederen af demonstrationen i tale, som fik læst og påskrevet, hvordan reglerne og forpligtigelser er ved en demonstration, siger Lars Denholt.

Deltager anholdt foran rådhuset

Det var dog ikke alle, der forstod den besked.

- Klokken 11.15 var vi nødt til at anholde en af deltagerne, fordi han ikke kunne indordne sig efter forholdene dernede. Han får en sigtelse for ordensbekendtgørelsen, siger Lars Denholt.

Kort efter, klokken 11.45, valgte demolederen at stoppe demonstrationen, og den blev opløst uden nogen dramatik.

- Betjentene på stedet, fortalte mig, at det kridt, som det blev tegnet med, vil forsvinde, næste gang det regner, siger Lars Denholt.

Rasmus Paludan
Læs også
Ung mand anholdt under islamkritisk demonstration på Lolland
Rasmus Paludan
Læs også
Ung mand anholdt under islamkritisk demonstration på Lolland

Selve demonstrationen var ifølge vagtchefen blevet annonceret til Guldborgsund Kommune og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden, der blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, nægtede i første omgang at oplyse sin identitet og blev derfor taget med til politistationen i Nykøbing Falster.

Han er nu løsladt igen, mens politiet arbejder videre med sagen.


Nyhedsoverblik