Hvordan redder vi klimaet uden at ændre vores madvaner radikalt?
Det er et af de helt store emner ved Madens Folkemøde, som fredag og lørdag afholdes på Engestofte Gods ved Maribo. For mellem madboder med lokale lækkerier og prominente oplægsholdere har flere folketingsmedlemmer fået plads til at diskutere emnet med hinanden og de mange gæster.
Skal vi så bare skyde dem og grave dem ned? Eller skal vi spise dem?
En af folketingsmedlemmerne, der er dukket på til folkemødet, er Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen. Han er desuden næstformand i Bocuse d'Or Danmark, der støtter de danske deltager ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst.
For ham er der ingen tvivl, at fødevareproduktion har en stor betydning, når det gælder klimapåvirkningen.
- Man kan sige, at mad er en del af løsningen, men det er også en del af udfordringen. Vi bliver flere og flere mennesker. Fra 1950 og til nu er menneskeheden fordoblet, vi bliver snart syv milliarder mennesker, og vi skal alle sammen have noget at spise, og det påvirker klimaet. Derfor er landbruget en del af løsningen, vi skal finde ud af, hvordan vi producerer den samme mængde mad, som vi gør i dag, fordi flere får mulighed for at købe mad, og det skal vi finde ud af, hvordan vi gør mere økologisk og bæredygtigt, siger han.
Alternativet vi øge afgiften på oksekød
Alternativet har blandt andet foreslået, at man bør sætte en afgift på 17 kroner på oksekød, fordi produktionen af øksekød er en af de store klimasyndere. Hvad siger Dansk Folkeparti til det?
Lolland-Falster kommer på landkortet
- Vi er ikke derhenne, hvor vi skal bruge afgiftsskruen til det her. Vi skal selvfølgelig bruge vores kloge folk, og vi skal bruge den viden, som der er i Danmark til at vise, at man selvfølgelig kan gøre det her på en bedre og mere bæredygtig måde - og vi er rigtig godt i gang. Danmark er det land i verden, hvor vi sælger mest økologisk i detailhandel, så Danmark er et foregangsland i forhold til, hvordan vi kan gøre det bedre for miljøet og klimaet, svarer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hvad gør du selv hjemme i køkkenet for at sikre et bedre klima og miljø?
- Hjemme i køkkenet er jeg sådan en gennemsnitsforbruger, tror jeg. Efter de økologiske varer er blevet billigere, så køber jeg mere. Jeg køber gulerødder, havregryn og mælk, som ikke koster ret meget mere. Men jeg skal også være ærlig at sige, at jeg ikke køber økologisk kyllingekød, fordi det er rigtig dyrt. Men jeg er også blevet rigtig opmærksom på madspild, og det er godt for miljøet, men det er også godt for min tegnebog, siger René Christensen.
Han bliver bakket op af Lennart Damsbo-Andersen (S), der ligesom René Christensen også deltager ved årets folkemøde.
- Umiddelbart synes jeg ikke, det er nogen god idé. Det er mere nuanceret end som så. Der, hvor jeg bor, har vi masser af strandenge, hvor der kan være fugleliv og alt den diversitet, og det kræver faktisk, at der går nogle drøvtyggere rundt, og drøvtyggerne er dem, der i gåseøjne er skurkene i forhold til CO2-udledning, fordi de går og prutter alle sammen. Men skal vi så bare skyde dem og grave dem ned? Eller skal vi spise dem? Den diskussion kan vi godt tage, siger han.
Artiklen fortsætter under videoen.
Hvordan kan man som forbruger påvirke klimakrisen i en positiv retning?
- Jeg tror, vi kan gøre rigtig meget. Når jeg skal drille københavnerne, så siger jeg til dem, at I har nogle regler om, at der skal være en parkeringsplads, hver gang I bygger en bolig. Men var det ikke en idé at sige, at det burde være en køkkenhave i stedet for? For et af de steder, hvor vi virkelig kan gøre noget, det er at producere vores fødevarer helt tæt på og bare gå ud og trække dem op af jorden og spise dem. Der kan man gøre noget selv og lige med det samme, men det er, som om vi har glemt det led, svarer han.
Er er det nogle steder, hvor du selv har lagt dine kostvaner om?
- Nej, jeg har ikke lagt mine kostvaner om. Jeg bor på landet og har en meget stor køkkenhave, hvor jeg producerer alle de grøntsager, jeg kan, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Stor betydning for lokalområdet
Både Lennart Damsbo-Andersen og René Christensen mener, at Madens Folkemøde, der afholdes for første gang nogensinde, får stor betydning for Lolland og Falster.
- Lolland-Falster kommer på landkortet. Men det er også interessant, at vi får et folkemøde, der kun handler om mad, og mad er benzinen på menneskets motor. Over de sidste 20 til 30 år har vi oplevet, at vi fylder os med alt muligt mærkeligt. Mange står og kigger bagpå et produkt og alle E-numrene, og vi ved alligevel ikke, hvad der er i. Derfor er det super spændende, at vi kan få en faglig og en folkelig debat om, hvad mad kan, siger René Christensen.
Lennart Damsbo-Andersen ser folkemødet som det perfekte udstillingsvindue for lokale fødevareproducenter.
- Det bliver ligesom at affyre en raket, fordi vi har så mange rigtig gode produkter og fødevarer og folk, der er gode til at lave tingene her på Lolland-Falster, og de her ikke rigtig kunne få fyret raketten af, og det her er ligesom en affyringsrampe, som er helt fantastisk – og der bliver så meget fokus på de kvaliteter her, siger han.
Årets folkemøde afholdes fredag og lørdag.
