Det er sidste dag i Danmark for 17-årige Lorena Gomes fra Brasilien. Hun er udvist af landet, og i følge Lorenas stedfar Jim Madsen, så flyver Lorena i morgen fra Kastrup Lufthavn.
Lorena er for gammel til at blive familiesammenført, og i følge de danske udlændingemyndigheder er hun som 17-årig gammel nok til at klare sig selv hjemme i Brasilien. Angiveligt er der ingen til at tage imod Lorena, når hun lander i sit hjemland.
Familien fra Gedser har kæmpet for at Lorena kunne få lov til at blive i Danmark blandt andet via hjælp fra Red barnet og lokale politikere.
I sidste uge gik Lorena Gomes og familien på gaden for at samle underskrifter. Se indslaget fra dengang herunder:
[video:flv:090421_lorena_gomes.flv]