Lokale glæder sig over forsamlingsforbud mod Satudarah

I Egebjerg på Østfalster er de lokale glade for, at rockergruppen Satudarah har fået et forsamlingsforbud. Det vil skabe mere tryghed i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rockergruppen Satudarah har fået et forbud mod at samle sig i deres klubhus i Egebjerg til glæde for mange borgere i byen. 

- For os lokale er det en fantastisk nyhed, men det er også stort, at Guldborgsund Kommune har handlet så hurtigt, siger Henrik Fenneberg, luftkaptajn og beboer i Egebjerg. 

quote For os lokale er det en fantastisk nyhed, men det er også stort, at Guldborgsund Kommune har handlet så hurtigt

Henrik Fenneberg, luftkaptajn og beboer i Egebjerg

Kommunen havde ellers tidligere meldt ud, at de ikke havde mulighed for at gribe ind mod Satudarah og forhindre dem i at samle sig på adressen i Egebjerg.  

Men nu har kommunen benyttet sig af regeringens bandepakke III og vurderet flere klager fra borgere, som gør det muligt at give Satudarah et forsamlingsforbud. 

Det er dog ikke alle, der mener, at Satudarah udgør en trussel i området.  

- Jeg ser på ingen måde nogen trussel i deres tilstedeværelse. Jeg kan stå fra mit vindue og se ned på huset. Ellers er jeg hver eneste dag gået forbi med både hund, hest og børn. De hilser lige venligt på alle, skriver Charlotte Ebbesen fra Egebjerg i en mail til TV ØST. 

Satudarah Egebjerg
Læs også
Satudarah får forsamlingsforbud i deres nye klubhus på Falster
Satudarah Egebjerg
Læs også
Satudarah får forsamlingsforbud i deres nye klubhus på Falster

Genopretter trygheden

Henrik Fenneberg fra Egebjerg ved ikke, om man vil kunne mærke den store forskel med det samme, men er dog sikker på, at byen vil genoprette trygheden.

- Jeg har mødt en frygt fra voksne mennesker, som normalt ikke udviser en frygt for andres tilstedeværelse, siger Henrik Fenneberg. 

- Det værste vil være, hvis denne frygt får lov til at bide sig fast, forstætter han. 

Det er op til kommunen at vurdere, de enkelte grupperinger der måtte findes ud fra regeringens retningslinjer. Det er også tilfældet i Guldborgsund. 

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Få et overblik over Satudarahs færd på Lolland og Falster
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Få et overblik over Satudarahs færd på Lolland og Falster

Af tidligere hændelser har der blandt andet været en stor narkosag, hvor to fuldgyldige medlemmer af Satudarah blev sigtet i sagen. 

quote Loven har ikke en klar definition af, hvornår en gruppe er utryg, men vi har modtaget flere henvendelser fra lokale borgere i området, som har oplevet støj, fester og langsom kørsel

Christian Refstrup, centerchef i Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune.

Satudarah har ved deres tilstedeværelse skabt en utryghed, men har også været i gang med at forvandle boligen i Egebjerg til et klubhus uden en byggetilladelse.

Utryghedsskabende adfærd

Alt det har kommunen brugt til at lave en samlet vurdering.  

- Loven har ikke en klar definition af, hvornår en gruppe er utryg, men vi har modtaget flere henvendelser fra lokale borgere i området, som har oplevet støj, fester og langsom kørsel. Det har været utryghedsskabende, siger Christian Refstrup, centerchef i Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune.  

- Derfor er den endelige vurdering baseret på et samlet indtryk, tilføjer Christian Refstrup.

Kommunen vil orientere ejeren af huset i Egebjerg om forholdene. Ejeren vil kunne bruge sin ejendom til beboelse som før, men ikke som forsamlingssted. 

Nabo Rockerborg Egebjerg
Læs også
Utrygge naboer til rockerborg har bedt om hjælp
Nabo Rockerborg Egebjerg
Læs også
Utrygge naboer til rockerborg har bedt om hjælp

Nyhedsoverblik