Lokal tømrerlærling verdens tredje bedste

Tømrerlærling Thorbjørn Paw Stryger fra GFK huse i Sakskøbing fik en bronzemedalje til VM i Skills.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sakskøbing blev natten til mandag for alvor sat på verdenskortet, da tømrerlærling Thorbjørn Paw Stryger vandt en bronzemedalje i verdensmesterskaberne i Skills.

Han blev samtidig "best of nation" - den dansker, der opnåede flest points i konkurrencen.

Konkurrencerne har været i gang i 22 timer over fire dage, og Thorbjørn Paw Stryger var træt efter konkurrencerne, da han som tømrer både fik lov til at bruge krop og hjernen i konkurrencen.

Den sidste opgave – modul tre – var en ´kvist´ på den i forvejen komplicerede konstruktion, som deltagerne skulle bygge. Den allersidste tværpind drillede Thorbjørn, og man kunne se, at han måtte tænke sig ekstra godt om.

Da konkurrencen var slut, lød der store og velfortjente klapsalver fra de danske tilskuere, fortæller de udsendte fra CELF i Nykøbing Falster.

Alt i alt blev der uddelt 11 medaljer til de danske deltagere.


Nyhedsoverblik