Læreres fyringsrunde bliver udskudt

I Guldborgsund Kommune skal lærere endnu engang fyres. Men nu bliver fyringsrunden udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Guldborgsund Kommunes 14 folkeskoler skal ud i endnu en lærerfyringsrunde. I den forbindelse har forvaltningen og lærerforeningen lavet en ny aftale om at skubbe datoen for fyringsrunden en uge frem. Det skriver Folketidende. Lærerformand Henrik Hansen havde ellers håbet på, at man kunne sætte nogle af fyringerne i bero. 

Udover at udskyde ryringsrunden bliver der også lavet en jobbank. 

Læs også: Flere lærere står til fyring

- Der bliver også lavet en jobbank, hvor forvaltningen vil rekruttere i nogle måneder efterfølgende, hvis der bliver behov for nyansættelser, så fyrede lærere er garanteret dise job. Den løsning er jeg rigtig glad for, siger Janne Hansen, formand for børne-, familie- og uddannelsesudvalget, til Folketidende.    

Fyringsrunden finder sted 5. maj.