Optimismen omkring fremtidens sundhedsvæsen er til at mærke i Nysted.
Her har privatpraktiserende læge Christina Svanholm praksis, og hun har i de seneste år kæmpet for at privatpraktiserende læger i Udkantsdanmark, skal have færre patienter og mere tid til den enkelte patient.
Derfor er hun glad for de anbefalinger, som Sundhedsstrukturkommissionen har præsenteret tirsdag. Her fremgår det nemlig, at man vil udvide kapaciteten af de almenmedicinske tilbud, så udbuddet afspejler patienternes stigende behov for sundhedsydelser.
Kan fokusere på patienterne
Christina Svanholm mener, at der er et ekstraordinært behov for færre patienter i Udkantsdanmark, da der her ofte er en del patienter, som lider af flere sygdomme.
- Det er vigtigt, at vi får mere tid med patienterne, som har mange sygdomme, da det er mere komplekst at håndtere, siger hun og fortsætter:
- Hvis disse anbefalinger går igennem, betyder det, at vi kan fokusere på det, der er vigtigt og vi kan koncentrere os om det faglige fremfor at være bange for at komme bagud. Det kan tage den tid, det tager for de syge.
Kommissionens seks anbefalinger:
Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud. En betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud (dvs. praktiserende læger og almenmedicinske lægeklinikker) inden for rammerne af en ændret organisering. Formålet er, at udviklingen af det almen-medicinske tilbud afspejler patienternes stigende behov for sundhedsydelser og tilgængelighed i det primære sundhedsvæsen. Derfor skal de ansvarlige myndigheders kompetence til at påvirke udviklingen styrkes.
Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet. En ny organisering skal være med til at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft og fælles prioritering og retning for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet.
Tilpasset ressourcefordeling. En national sundhedsplan skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet.
Ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet. Psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Tilpasning af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Tilpasning skal understøtte en effektiv brug af de samlede speciallægeressourcer i omstillingen af sundhedsvæsenet.
Implementering. På baggrund af de politiske beslutninger om den fremtidige struktur for sundhedsområdet oprettes et reformsekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren, som med afsæt i en national implementeringsplan følger implementeringen af de enkelte initiativer og understøtter den decentrale implementering.
Selvom hun er begejstret for anbefalingerne, bekymrer det hende, at der ikke er afsat penge til projektet.
- Det vil betyde, at vores kollegaer skal løbe hurtigere, for at vi kan se færre patienter, så jeg tror, der er nødt til at ske nogle andre ting også, siger hun.
Et behov for mere tid
Ifølge TV2 ØST's sundhedsreporter Eva Højrup handler anbefalingerne primært om det nære sundhedsvæsen, da vi har en befolkning, som bliver ældre og får flere sygdomme, hvilket medfører et større behov for lægekontakt.
- De praktiserende læger er tiltænkt en kæmperolle, da det er dem, som møder patienten først. Så noget af det, man vil gøre for at trække læger til, det er at give dem nogle bedre arbejdsforhold ved at give dem færre patienter til den samme løn, siger hun.
Derudover pointerer hun, at formålet med anbefalingerne er, at man ser hele patienten, og som sundhedspersonale ved, hvem der har ansvaret.
Derfor er det vigtigt, at de forskellige aktører spiller mere sammen end de gør i dag, siger hun.