Det ser ud til, at en kvinde slipper heldigt fra et sammenstød med en gravemaskine tirsdag aften.
Klokken 18.23 fik politiet en melding om uheldet, og der blev meldt, at kvinden var det, man kalder teknisk fastklemt.
Heldigvis viser det sig nu, at hun tilsyneladende ikke er kommet noget alvorligt til.
Uheldet skete på Gåbensevej nord for Nykøbing Falster. Gravemaskinen kørte tæt på vejbanen og lavede arbejde, da kvinden ramte maskinen.
Prøver har vist, at kvinden ikke var påvirket af alkohol eller narkotika. Det er uvist, hvorfor hun kørte ind i gravemaskinen.