Kvinde dømt for psykisk vold og bedrageri mod ældre veninde

Specialanklageren glæder sig over dommen, som den dømte kvinde nu overvejer, om hun skal anke.

En 58-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt et års fængsel for blandt andet psykisk vold og bedrageri mod en 80-årig kvinde.

quote Der er tale om udnyttelse og grov nedværdigende behandling af en ældre kvinde

Lotte Nielsen, specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Jeg er meget tilfreds med dommen, og at retten var enig med anklagemyndigheden i, at der var tale om både åger og psykisk vold, siger specialanklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
Mønbo amok - slog pakkebud med koben
Læs også
Mønbo amok - slog pakkebud med koben

Ifølge politiet fandt episoderne sted omkring Øster Ulslev på det sydøstlige Lolland fra efteråret 2020 til vinteren 2022.

I perioden udnyttede den 58-årige kvinde den ældre kvindes personlige vanskeligheder og manglende indsigt til at få adgang til hendes personlige oplysninger. Det drejer sig blandt andet om kvindens bankkonti.

Blev kontrolleret under telefonopkald

Samtidig blev den ældre kvinde udsat for psykisk vold ved nedværdigende og krænkende behandling, hvor hun blandt andet blev kaldt diverse skældsord, ligesom hun blev kontrolleret af den 58-årige, når hun blandt andet ringede til sine venner og bekendte.

Læs også
Kro henter gæster og kører dem hjem efter middagen
Læs også
Kro henter gæster og kører dem hjem efter middagen

- Der er tale om udnyttelse og grov nedværdigende behandling af en ældre kvinde, og med dommen sendes der nu et stærkt signal om, at udnyttelse af en persons manglende evne til at overskue konsekvenserne er noget, som der bliver set med stor alvor på, siger Lotte Nielsen og tilføjer:

- Derudover er jeg tilfreds med, at retten var enig i, at der også var tale om psykisk vold.

Ifølge Lotte Nielsen er de to kvinder veninder, og der er ingen familiær eller arbejdsrelateret relation mellem dem.

Læs også
Cannabis-fabrik har udsolgt mange år frem
Læs også
Cannabis-fabrik har udsolgt mange år frem

Ifølge specialanklageren kom politiet på sporet af sagen, da den ældre kvinde bad sin nabo om hjælp.

De to kvinder kendte hinanden fra lokalområdet og havde opbygget et venskab, hvorefter de var endt med at flytte sammen, så den yngre kvinde kunne hjælpe den ældre kvinde i hverdagen. 

Efter dommen udtog den dømte sig betænkningstid.