Kunstnere fra lokalforeninger udstiller på Gunslevholm

31 kunstnere fra Kunstforeningen Nørre Alslev og Nordfalster Kulturforening udstiller billeder på Gunslevholm Idrætsefterskole under overskriften "Byen".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under temaet "Byen" udstiller 31 lokale kunstnere i disse dage 45 billeder på Gunslevholm Idrætsefterskole.

- Vi ser ofte udstillinger med landsskabsbilleder, og derfor fik vi lyst til at lave en udstilling som har byen som tema. Der er udstillet flest malerier, men også fotos og stofbilleder. Et andet krav er, at billederne skal være kvadratiske, fortæller formand Mogens Jørgensen, Kunstforening Nørre Alslev.

Kunstforeningen Nørre Alslev samarbejder med Nordfalster Kulturforening om udstillingen. Billederne er lavet af kunstnere fra de to foreninger samt kunstnere fra Kunstskolen Guldborgsund.

Udstillingen åbnede lørdag med mere end 100 gæster til ferniseringen - og er åben indtil torsdag i denne uge.

Udstillingen er åben fra klokken 12 til 17 tirsdag og onsdag. Torsdag er udstillingen åben fra klokken 12 til 15.

Torben Matthiesen, Eskilstrup, medlem af ØSTHOLDET, har taget billederne til denne artikel. Læs mere om ØSTHOLDET - KLIK HER


Nyhedsoverblik