Kunst i gaden: Unge sætter kulør på Nykøbing Falster

Elever fra Multicenter Syd lagde onsdag sidste hånd på et street-art-projekt i Store Kirkestræde i latinerkvarteret i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spandevis af maling og masser af malertape er blevet til et langt kunstværk, der snor sig gennem Store Kirkestræde i Nykøbing Falster.  

Det er Peter Pitsch, der er indehaver af Galleri Peter Pitsch, som har udtænkt det farverige mønster, der er blevet malet af elever fra produktionsskolen Multicenter Syd.

skulptur_rundkoersel_faxe_2.jpg
Læs også
Faxe-borgere kritiserer nyt vartegn for at være spild af penge
skulptur_rundkoersel_faxe_2.jpg
Læs også
Faxe-borgere kritiserer nyt vartegn for at være spild af penge

- Før var det lidt kedelige, grå sten, fortæller Peter Pitsch om belægningen, der nu er udsmykket med trekanter i farver, der passer til de facader, der ligger ud mod gaden.  

Han er godt tilfreds med elevernes arbejde.

- Vi hører rigtig mange folk, som siger: Det er så flot, og det er så spændende, fortæller galleristen.

Skal trække folk til kvarteret  

Sammen med en gruppe af andre erhvervsdrivende i Nykøbing Falsters latinerkvarter har Peter Pitsch udtænkt forskellige initiativer, der skal trække folk til den del af byen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det farverige mønster er malet af elever fra produktionsskolen Multicenter Syd.
Det farverige mønster er malet af elever fra produktionsskolen Multicenter Syd. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

De har tidligere for eksempel hængt farvestrålende paraplyer op i området, og nu er det stenene i Store Kirkestræde, der har fået en vild kulør. Farver og former er udtænkt af galleristen selv.  

- Det handler om at give nogle sjove impulser, og det er en attraktion, der trækker folk her til vores område, siger Peter Pitsch.

1a222e50-b717-41d7-a111-fd809effcdfd.jpg
Læs også
Valgkampen sætter cirkuselefanter i klemme
1a222e50-b717-41d7-a111-fd809effcdfd.jpg
Læs også
Valgkampen sætter cirkuselefanter i klemme

I 2020 vil hele Store Kirkestræde blive gravet op i forbindelse med byfornyelse af området, så det gælder om at nyde de farverige sten, mens de er der, siger Peter Pitsch.

Torsdag bliver tape og afspærring fjernet fra Store Kirkestræde, så det igen bliver god plads at gå på shoppetur i gaden.

Peter Pitsch, indehaver af Galleri Peter Pitsch.
Peter Pitsch, indehaver af Galleri Peter Pitsch. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik