Kommuner, købmænd og ministre vil skabe mere liv i landkommuner

Et nyt landsdækkende samarbejde skal sikre liv i bymidterne i landkommunerne. Guldborgsund er med i projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skaber ubalance i Danmark, hvis der ikke bliver holdt liv i butikkerne i de mindre byer rundt om i landet, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Fem landkommuner er derfor blevet udvalgt til at være en del af et nyt partnerskab, der skal sikre, at der fremover vil være liv i bymidterne i Danmark.

Guldborgsund Kommune er en af dem, og det glæder borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten).

quote Nykøbing har mange styrker og et godt udgangspunkt som handelsby, men butikkerne i Nykøbing er alligevel pressede

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester, Guldborgsund Kommune.

- Erhvervsministeriets partnerskab ser vi som en god mulighed for at få nye idéer med hjem, og selv bidrage med vores erfaringer. Vi glæder os til at mødes med en stærk vifte af bymidte-eksperter, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at erhvervslivet i Nykøbing Falster er presset.

- Nykøbing har mange styrker og et godt udgangspunkt som handelsby, men butikkerne i Nykøbing er alligevel pressede. Vi er i fuld gang og arbejder på mange fronter med udfordringerne, siger han.

- Det flotte nye torv er et eksempel, men også samarbejdet med Vores Nykøbing, og et stærkt fokus på også at fastholde de studerende i Nykøbing, er en del af indsatsen. En stærk hovedby er vigtig for hele vores område og for at sikre yderligere bosætning, siger John Brædder.

Artiklen fortsætter under billedet

Også i Nykøbing Falster er der skilte med butik til leje i den centrale del af byen.
Også i Nykøbing Falster er der skilte med butik til leje i den centrale del af byen. Foto: Line Strand - TV2 ØST

I januar fortalte erhvervsministeren også om initiativet.

Dengang var det endnu ikke fastlagt, hvilke byer, der skulle være med.

Her fortalte Simon Kollerup, at projektet skal være med til at bremse den centralisering, som han mener, Danmark lider under.

- Det er et udtryk for, synes jeg, at vi er ved at tabe kampen til centraliseringen i Danmark. Den kamp, den vil vi vinde, vi vil simpelthen være med til at skabe liv i vores mellemstore byer, sagde han.

Tom butik
Læs også
Ringsted kæmper med tomme butikker - nyt initiativ skal give mere liv i provinsbyer
Tom butik
Læs også
Ringsted kæmper med tomme butikker - nyt initiativ skal give mere liv i provinsbyer

Det nye partnerskab på tværs af brancher og kommuner skal samle erfaringer og komme med anbefalinger til indsatser, der kan fastholde og skabe mere liv i bymidterne.

quote Bymidterne spiller en meget vigtig rolle som det sted, vi mødes i de fleste af landets mindre og mellemstore byer

Simon Kollerup (S), erhvervsminister.

Det tæller, udover erhvervsministeriet og de fem kommuner, også blandt andre Landdistrikternes Fællesråd, De Samvirkende Købmænd, Realdania, Kulturministeret og Dansk Erhverv.

- Nu skal vi gang med at finde de gode løsninger og værktøjer, der kan hjælpe med at løse de problemer, vi ser med mennesketomme bymidter og butiksdød, siger Simon Kollerup i pressemeddelelsen.

- Det har corona-krisen om muligt kun skabt et endnu større behov for, og det er vigtigt, at vi kigger bredt på de her problemstillinger, siger han.

Nakskov 2030 top
Læs også
150 millioner kroner skal løfte gammel købstad
Nakskov 2030 top
Læs også
150 millioner kroner skal løfte gammel købstad

- Bymidterne spiller en meget vigtig rolle som det sted, vi mødes i de fleste af landets mindre og mellemstore byer. En velfungerende og attraktiv bymidte er derfor ikke kun godt for det lokale erhvervsliv, men i lige så høj grad godt for kommunens indbyggere, siger erhvervsministeren.

Arbejdet i partnerskabet løber indtil videre frem til midten af 2022.

De er med i samarbejdet:

  • Kommunernes Landsforening
     
  • Realdania

 

  • Frederikshavn Kommune

 

  • Syddjurs Kommune

 

  • Varde Kommune

 

  • Faaborg-Midtfyn Kommune

 

  • Guldborgsund Kommune

 

  • De Samvirkende Købmænd

 

  • Netværket CityChefer20

 

  • Ejendom Danmark

 

  • Dansk Erhverv

 

  • Lokale og Anlægsfonden

 

  • Landdistrikternes Fællesråd

 

  • Kulturministeriet

 

  • Erhvervsministeriet

Nyhedsoverblik