Sårbare familier får hurtigere og bedre hjælp.
Det viser foreløbige resultater fra et nyt frikommuneforsøg, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, gennemfører i perioden 2016-2020.
Her afprøver Guldborgsund Kommune sammen med de to andre kommuner nye metoder i det børnesociale arbejde.
Det centrale i forsøget er, at kommunens sagsbehandlere skal bruge mindre tid på dokumentation og mere tid på direkte dialog og relationsarbejde med familier.
Mange familieafdelinger i socialforvaltningen har kunne konstatere, at de har brugt mere og mere tid på dokumentation
- Det udspringer af, at mange familieafdelinger i socialforvaltningen har kunnet konstatere, at de har brugt mere og mere tid på dokumentation, uden at de syntes, at det sociale arbejde er blevet gjort bedre, siger Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker hos VIVE.
Som en del af regeringens frikommuneforsøg ll er Guldborgsund Kommune frikommune i netværk sammen med Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner under temaet Børn som vores vigtigste ressource.
Bruger for meget tid på dokumentation
Forsøgets formål er at styrke trivsel hos børn og unge og omlægge socialrådgivernes arbejde.
- Nogle kommuner har vurderet, at de bruger 75-80 procent af rådgivernes tid på at sidde bag en skærm og koordinere aftaler, lave undersøgelser og skrive til andre kontaktpersoner, imens tiden tilbage til familien kun er 25 procent. Det vil sige, at det er mest administrativt, siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk.
- Borgere har oplevet, at det er svært at komme i kontakt med sin sagsbehandler, og både familier og rådgiverne har oplevet det utilfredsstillende, at det er sådan.
Fakta om at være frikommune:
Frikommuneforsøget er organiseret i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Denne organisering har til formål at understøtte en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling.
Gladsaxe, Ikast-Brande og Guldborgsund kommuner udgør frikommunenetværket ’Børn som vores vigtigste ressource’, der blev godkendt af regeringen i oktober 2016. Slutevalueringerne skal afrapporteres til regeringen ultimo 2020. Der er i løbet af perioden udviklet og ansøgt om flere og meget forskellige konkrete forsøg under netværkets tema, hvor det har været muligt at blive undtaget fra statslige regler eller få et ændret regelgrundlag. Det er ikke alle forsøg, der er blevet imødekommet.
Frikommuneforsøg hører under Social- og Indenrigsministeriet og øvrige relevante ressortministerier indgår også løbende i dialog med frikommunenetværkene i forhold til vidensdeling og sparring om forsøgene. Som led heri stiller ministerierne eksisterende national og international viden til rådighed for netværkene.
Kilde: Guldborgsund Kommune
En undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget, viser, at socialrådgivere på børneområdet bruger 11 minutter i timen på borgerkontakt. Resten af tiden går med at dokumentere, lave indstillinger og interne procedurer. Og det er for meget tid, mener Susanne Schnohr, der er programleder i Guldborgsund Kommune.
Tilbagemeldingen fra de socialrådgivere, der har arbejdet med det, er at det giver mening, fordi men har mere tid nu med barnet eller den unge
- Vi har støttet os til de undersøgelser, som Socialrådgiverforeningen har lavet for år tilbage. Det er jo ikke sådan, at vi er holdt op med at dokumentere. Men nu handler det mere om hvad, hvornår og hvordan. Nu kan vi tage udgangspunkt i den konkrete sag, og gøre det, der giver mening, siger Susanne Schnohr.
- Tilbagemeldingen fra de rådgivere, der har arbejdet med det, er, at det giver mening, fordi man har mere tid nu med barnet eller den unge.
Afskaffelse af børnefaglig undersøgelse
Forsøget handler om at mindske noget af den dokumentation, der følger med en socialsag, og derfor har kommunerne blandt andet ikke skulle lave den ellers lovpligtige børnefaglige undersøgelse – paragraf 50 undersøgelsen, som er den omfattende undersøgelse, kommunen foretager, når et barn eller en ung trænger til særlig støtte.
- Kommunerne har fået fritagelse fra seks forskellige ting i Servicelovens børneregler, men de oplever, at det er paragraf 50 undersøgelsen, der er klart mest ressourcekrævende - også i en lettere sag, siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk.
Serviceloven § 50
En børnefaglig undersøgelse:
Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
Kilde: Danske Love
Undersøgelsen erstattes af socialfaglige vurderinger og korte notater, hvor rådgiver opsummerer den væsentligste, nødvendige information om familiens udfordringer, ressourcer og forslag til løsninger. Dette gælder dog ikke alvorlige sager, hvor der er tale om vold eller overgreb.
Det er klart, at det er en risiko ved det her forsøg, der handler om, at man risikerer, at sagerne er dårligere belyst
- Det er klart, at det er en risiko ved det her forsøg, der handler om, at man risikerer, at sagerne er dårligere belyst. Men det er erfarne medarbejdere, der blevet skolet i den her model. De skal være så dygtige, at de kan tage det faglige skøn, siger Anne-Dorthe Hestbæk.
- Hvis borgerne klager eller flytter til en anden kommune, så skal der være den viden, der er brug for. Alle systemer har huller, men det er ikke mange klager, der er blevet indgivet på trods af fraværende børnefaglige undersøgelse.
Guldborgsund havde i 2018 ingen klager i forbindelse med forsøget, mens der i 2019 har været to klager frem til 1. juli. Det skal ses i lyset af, at der har været cirka 200 sager i alt under forsøget.
Kortere sagsbehandling
I stedet for at bruge tid på dokumentation bruger sagsbehandlerne nu mere tid på at mødes med familierne.
En forælder fortæller: Nu, når jeg ringer, så er der kontakt med det samme. Hvis de ikke tager telefonen, ringer de altid tilbage. Der går ikke flere dage, før der er kontakt.
Det har vist sig at give pote.
- Der går nu kortere tid, fra kommunen får kendskab til barnets og familiens udfordringer, til kommunen beslutter sig for, hvad der skal ske og sætter noget i værk, siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk.
Artiklen fortsætter under grafikken.
GRAFIK: I Guldborgsund Kommune er antallet af dage fra underretning til beslutning om første indsats faldet fra 96 dage i 2017 til 33 dage i 2018. Tilsvarende er antallet af antallet af dage fra beslutning om første indsats til iværksættelse faldet fra 37 i 2017 til 2 i 2018.
Det vigtigste er, at vi kommer hurtigere fra bekymring til handling
I Guldborgsund Kommune er antallet af dage fra underretning til beslutning om første indsats faldet fra 96 dage i 2017 til 33 dage i 2018.
- Det, vi kan sige nu, som er det vigtigste, er, at vi kommer hurtigere fra bekymring til handling. Der går kortere tid fra en underretning, til en indsats er besluttet. Når der er et problem, så er tid jo afgørende, siger Susanne Schnohr fra Guldborgsund Kommune.
- Der er tydelig viden om, at i de sager, vi har målt på, der er der utvetydigt kortere sagsbehandlingstid, siger Anne-Dorthe Hestbæk fra VIVE.
- Hvor borgernes problemer løses hurtigere, må man også have en hypotese, der hedder, at problemet ikke når at udvikle sig så meget.
Synlige socialrådgivere
I Guldborgsund Kommune, hvor frikommuneforsøget kører i to udvalgte skoledistrikter, er de nye arbejdsmetoder meget synligt rent visuelt. For ofte er frikommunerådgivernes kontorer tomme, fordi de er hjemme hos familierne eller sidder på de fremskudte poster i dagtilbud og skole, fortæller rådgiverne.
- Der er et eksempel, hvor nogle forældre havde problemer med børnene om morgenen, og det var svært for dem at få det til at hænge sammen. Så tog rådgiveren forbi klokken 06.30 for at se, hvad det handler om. Når de siger, de ikke kan styre det, hvad er det så, der sker derhjemme, siger Anne-Dorthe Hestbæk og fremhæver eksemplet som en ny måde at arbejde på.
En rådgiver beskriver, at vedkommende oplever:
En større frihed og en større arbejdsglæde ved at komme mere ud og tale med familier og børn og ved at blive mere synlig på skoler og daginstitutioner.
Dialogværktøjet GUSA har nedbragt underretninger
I Guldborgsund Kommune er der i 2017 sket et betydeligt fald i antallet af underretninger i forhold til tidligere år. Nedgangen i antallet af underretninger falder blandt andet sammen med opstart af dialogbaserede underretninger og ibrugtagning af GUSA dialogværktøjet. Det er et elektronisk dialogsystem, som lærere, sundhedsplejersker og familier kan arbejde i og dele oplysninger med hinanden.
Samtidigt er det ifølge Guldborgsund Kommune vigtig at pointere, at antallet af overgrebssager i samme periode er stigende, så det er altså fortsat og i højere grad lykkes at få fat i de tunge sager.
- Der er åbenhed og gennemsigtighed. Familien kan se, hvad der bliver skrevet, og forvaltningen kan se det. Og de samarbejdspartnere, man har inviteret ind, kan også se det. Det kan være en pædagog eller skolelærer, siger Anne-Dorthe Hestbæk fra VIVE.
- Det er en god måde at involvere borgerne og andre relevante aktører på i løsningen af familiens udfordringer.
Mulig udbredelse til andre kommuner
Kommunerne er på nuværende tidspunkt cirka halvvejs i forsøgsperioden. Der er derfor ikke tale om endelige resultater, men foreløbige resultater.
Som lovgivningen er skruet sammen i dag, så skal alle sager behandles som om, de var alvorlige sager om overgreb og tvang, men sådan er virkeligheden jo ikke
- Hvis de indikatorer, som vi har set nu også genfindes ved næste evaluering. Hvis vi igen ser, at sagsbehandlingen bliver kortere, og børnene trives bedre, så synes jeg, man har et godt grundlag for at brede det ud til andre kommuner, siger Anne-Dorthe Hestbæk.
Hun understreger dog, at det ikke kun handler om undtagelser i Serviceloven, men at det også handler om, at de øvrige kulturforandringer, som kommunerne har iværksat.
- Der skal være en ledelse, som bakker op, der skal være kompetente medarbejdere, og man skal ville arbejde på nye måder, for ellers får man ikke inviteret børn og forældre indenfor.
Lovgivning i dag behandler alle sager ens
Ifølge programlederen fra Guldborgsund Kommune ligger der bestemt et potentiale for andre kommune.
- Som lovgivningen er skruet sammen i dag, så skal alle sager behandles, som om de var alvorlige sager om overgreb og tvang, men sådan er virkeligheden jo ikke. Det handler ikke om at skulle fjerne noget, som gør det mere usikkert for de alvorlige sager, siger Susanne Schnohr fra Guldborgsund Kommune.
- Det handler om at få skabt nogle muligheder i lovgivningen, så man har en større frihed til at navigere i det. Så kan vi hurtigere få undersøgt problemstillingen og få inddraget børn og familie og lavet en fælles plan for, hvad der skal ske og få sat indsatsen i gang, siger Susanne Schnohr.