Køleskabssag for retten på mandag

Den 7. oktober begynder behandlingen af en opsigtsvækkende drabssags fra Vestlolland, hvor en 47-årig mand er tiltalt for at have slået sin kæreste ihjel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I næste uge kommer der fokus på den omtalte 'køleskabssag'.

Det sker, når sagen mandag formiddag skal for et nævningeting i retten i Nykøbing Falster.

En 47-årig mand står tiltalt for mordet på sin 40-årige kæreste Mette Bønnelykke Herholdt. Drabet, der skete i december 2010, foregik ved kvælning på deres fælles bopæl på Småhuevej i Vesterborg. I 2012 blev kvinden efterlyst af politiet, da hun ikke var blevet set længe.

Det skriver Folketidende.dk.

Tiltalt for flere forhold

Foruden at være tiltalt for mordet er den 47-årige også tiltalt for både usømmelig omgang med lig samt socialt bedrageri.

Det skyldes blandt andet, at han efter drabet pakkede liget ind i en rullemadras og en presenning for efterfølgende at placere det på et betongulv i et udhus. På et senere tidspunkt valgte manden tillige at anbringe det i et udrangeret køleskab. Det fremgår af anklageskriftet.  

Længe før drabet fandt sted, hævede manden desuden 123.000 kroner fra kvindens førtidspension.

Der forventes at bruge 3 retsdage, og man regner med, at sagen afgøres torsdag den 10. oktober.


Nyhedsoverblik