Klassekeeper til NFH

Barbara Arenhart kommer til Nykøbing Falster Håndboldklub fra næste sæson med en stor international erfaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Barbara Arenhart trækker fra den kommende sæson i NFH trøjen, hvor hun skal være klubbens nye målmand.

- Nu er det faldet på plads, og der er fundet de penge, der skal til, siger klubbens direktør Søren Jakobsen til TV ØST. 

Dermed er hun med til at give et sportsligt løft til Nykøbing Falster Håndboldklub for at sikre overlevelse i BOXER Dameligaen ifølge Søren Jakobsen. 

- Vi har en toårig målsætning, hvor vores fokus i år er, at skal vi overlevere. Næste sæson, når holdet er spillet mere sammen, så skal vi i top seks, siger Søren Jakobsen.

Den nye spiller glæder sig til at starte i sin nye klub. 

- Det bliver dejligt at komme til Danmark og spille håndbold, og jeg er sikker på at mine forventninger bliver indfriet i NFH, samt at jeg vil udvikle mig og gøre en forskel for holdet for at sikre en stabil placering i BOXER Dameligaen fra kommende sæson, fortæller Barbara Arenhart i en pressemeddelelse.

 Og direktøren er meget tilfreds med sin nye spiller. 

- Hun har kæmpe erfaring. Hun blev jo kåret til den bedste målmand i VM 2013. Hun er en super målmand, siger Søren Jakobsen, som er direktør i NFH. 

 


Nyhedsoverblik