Kirkestrid for millioner

En istandsættelse af en provstebolig er blevet et kirkeligt knudepunkt i Falster Provsti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her har menighedsrådet postet 1,1 millioner kroner i en istandsættelse af en præstebolig i en fløj i forbindelse med klosterkirken i Nykøbing Falster. Men det rækker ikke ret langt, ifølge domprovsten, der blandt andet skriver om manglerne:

- Der er mange, og da flere af manglerne er helt elementære, må jeg sige, at istandsættelsen udover at være mangelfuld også er kritisabel, skriver domprovst Ole Opstrup i sit brev til menighedsrådet i Nykøbing Falster i november.

Blandt andet mener domprovsten og provstiudvalget, som har ført tilsyn med boligen, hvor den nye provst Michael Fagerlund skal bo, at badeværelserne er utidssvarende og mangler gulvvarme. Den mest bekostelige affære er konfirmandstuen, som ligger lige under boligen. Her mener domprovsten, at der skal lydisoleres. En lydisolering vurderes at koste 600.000 kroner.

Menighedsrådsformanden er fortørnet over den ekstra million, som der kræves til istandsættelse, hvis den nye provst skal kunne bo i den 230 kvadratmeter store lejlighed.

- Vi har en million kroner, men vi administrerer skatteborgernes penge. Er det så fair nok at bruge så mange penge på en istandsættelse, spørger menighedsrådsformand Preben Bonde retorisk.


Nyhedsoverblik