Kendis-poker for en god sag (Video)

Kendte sangere, sportsfolk og værter dyster i aften mod hinanden i poker for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Men det kan være en stor udfordring, når man aldrig før har spillet poker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Før spillet for alvor går i gang har Radio Sydhavsøerne, som er arrangører, sørget for at de otte kendte kan få lidt hjælp til spillet.

- Der er meget at holde styr på, men det skal nok nå at komme. Heldigvis er der en middag før, så jeg regner med, at de andre får en smule at drikke, så jeg slår dem på den front, siger Thomas Evers Poulsen, danser og deltager i Vild med dans.

TV2 ØST var med til prøvespillet. Se indslaget herunder:
[video:flv:090416_kendis.flv]

Udover kendisserne kommer 40 sponsorer , som hver har betalt 2000 kr. for at spise og spille poker for en god sag.

- Det fede ved det her er jo, at der ikke er nogle tabere, for det er Kræftens Bekæmpelse, vi gør det for , siger Niels Brinck, vinder af Dansk Melodi Grandprix.

Radio Sydhavsøerne regner med at få samlet 100.000 kr. ind til den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.


Nyhedsoverblik