Katrina kan ikke få statsborgerskab efter fartbøde - nu kræver Radikale Venstre dispensation

Susan Kronborg (RV) ønsker dispensation i sagen, hvor Katrina Kuhre har fået afvist ønsket om et dansk statsborgerskab på grund af en fartbøde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan ikke være rigtigt, at en borger som Katrina Kuhre ikke kan få dansk statsborgerskab på grund af en fartbøde. 

Sådan lyder det fra radikales Susan Kronborg (RV), der som medlem af Indfødsretsudvalget ønsker en dispensation til Katrina Kuhre.

- Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at hun skal have afslag på det grundlag, siger Katrina Kuhre.

Sagen om Katrina Kuhre får dermed endnu et kapitel. 

Læs også
Katrina Kuhre kørte for stærkt – nu kan hun ikke blive dansk statsborger
Læs også
Katrina Kuhre kørte for stærkt – nu kan hun ikke blive dansk statsborger

Hun har boet i Danmark, siden hun var halvandet år med sin danske mor og britiske far og har dermed britisk statsborgerskab. 

I april 2018 fik hun en fartbøde på 3000 kroner for at køre for stærkt. Forseelsen udløste ikke et klip i kørekortet – i stedet fik hun afslag på sin ansøgning.

Men den afgørelse skal laves om, hvis du spørger Susan Kronborg.

- Jeg synes i hvert fald, at det er supervigtigt, at der er retfærdighed til. 

VIDEO: Hør Katrina Kuhre fortælle om sin sag her:

Som medlem af Indfødsretsudvalget kan man bede om at få taget sager op i udvalget.

Ved første møde skal udvalget tage stilling til, om sagen skal tages op, og ved andet møde skal det så afgøres om Katrina Kuhre kan få dispensation til at få dansk statsborgerskab, selvom hun har en plet på straffeattesten.

Hvad laver Indfødsretsudvalget?

Det er først og fremmest Indfødsretsudvalgets opgave at behandle lovforslaget om, hvem der skal tildeles dansk statsborgerskab. Lovforslaget kaldes lov om indfødsrets meddelelse og bliver lagt frem i Folketinget af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året.

Lovforslagene indeholder navnene på de personer, som har søgt dansk statsborgerskab, og som lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab.

Såkaldte dispensationssager behandler Indfødsretsudvalget også på sine udvalgsmøder.

Udvalgets arbejde kan deles op i tre hovedområder:

• behandling af lovforslag og beslutningsforslag vedrørende indfødsretslovgivningen

• behandling af dispensationssager

• løbende parlamentarisk kontrol med regeringens forvaltning af lovgivningen på indfødsretsområdet i form af mundtlige eller skriftlige § 20-spørgsmål, skriftlige udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål eller forespørgsler til ministeren

Kilde: Folketingets hjemmeside 

Ifølge Susan Kronborg er afslagsprocenten i udvalget meget høj. Omkring 90 procent får ikke omstødt afgørelsen, efter den har været oppe i Indfødsretsudvalget.

- Det er svært for mig at vurdere på forhånd, hvad udfaldet bliver. Det skal sammenholdes med, at det er en meget høj afslagsprocent, siger hun.

Det høje tal skræmmer dog ikke hovedpersonen selv, der optimistisk ser frem mod en ny sagsbehandling.

- Jeg tænker helt sikkert, at min sag er en fejl. Jeg er helt sikker på, at min sag skal være en af de ti procent, hvem skulle det ellers være? lyder det fra Katrina Kuhre.  

VIDEO: Hør Lars Aslan Rasmussen (S) svare på, om en fartbøde skal kunne spænde ben for at få dansk statsborgerskab.

Politianmeldelse er trukket tilbage

I forbindelse med ansøgningen om statsborgerskab rejste Udlændinge- og integrationsministeriet samtidig en politisag mod Karina Kuhre.

Her havde hun nemlig opgivet, at hun ikke var kriminel – men ifølge dansk lovgivning er det lig med at være kriminel, når man har fået en fartbøde. 

Læs også
Katrina fik afvist statsborgerskab på grund af fartbøde - forsker kalder reglerne for firkantede
Læs også
Katrina fik afvist statsborgerskab på grund af fartbøde - forsker kalder reglerne for firkantede

Og det kryds betød derfor, at Katrina Kuhre havde løjet over for ministeriet. Den sigtelse er nu frafaldet efter Katrina Kuhre på initiativ fra Susan Kronborg selv tog fat i anklagemyndigheden.

- Det stiller hendes sag markant bedre, fortæller fra Susan Kronborg.

Fra Katrina Kuhre selv lyder det således:

- Hele det her forløb, det er så sindssygt.

Susan Kronborg fortæller, at hun i forbindelse med sagen har stillet Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), flere spørgsmål vedrørende lignende politianmeldelser.

- Jeg har spurgt, om hvor mange de anmelder for fortiet kriminalitet vedrørende en fartbøde – og om det kan være rigtigt. Så har jeg spurgt om, hvor mange af de her sager politiet så tager op, for jeg forventer at politiet henlægger alle sager.

Sagen bliver taget op på Indfødsretsudvalgsmødet den 15. april. 



Nyhedsoverblik