Kæmpe projekt erklærer sig konkurs

Marielyst Strandpark Ferieby A/S bliver ikke til noget. Projektet har netop erklæret sig konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Planerne om Marielyst Strandpark Ferieby A/S er lagt brak.

Det skriver folketidende.dk.

Milliontab og tabt retssag

Formanden for bestyrelsen siger til avisen, at de nu har valgt at indgive konkursbegæring, og at flere års milliontab, et dødt marked for branchen og senest den tabte retssag mod Guldborgsund Kommune er årsagen til beslutningen.

- Det eneste, der er vokset de sidste år, er vores underskud, siger Richard Aksel Lund Larsen, formand for bestyrelsen i Marielyst Strandpark Ferieby A/S.

Retssag kostede 1,2 millioner kroner

Advokat Ole Borch fra firmaet Bech-Bruun i København er udpeget af Skifteretten som kurator i boet. I alt er der en gæld på 20 millioner kroner i koncernen.

Retssagen mod Guldborgsund Kommune blev anlagt i 2010 og afgjort for omkring 14 dage siden. Da Marielyst Strandpark Ferieby A/S tabte sagen, endte folkene bag foretagendet også med regningen på sagsomkostningerne, der beløber sig til 1,2 millioner kroner.


Nyhedsoverblik