Kæmpe jernbaneprojekt forsinket – på Lolland-Falster må de vente syv år ekstra

Den landsdækkende elektrificering af jernbanenettet bliver forsinket på alle strækninger – den mellem Nykøbing Falster og Holeby må vente syv år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Banedanmark har været for optimistisk i planlægningen af elektrificeringen af den danske jernbane.

En granskning af projektet har nemlig vist, at der er store usikkerheder i planer, og at elektrificeringen bliver forsinket på samtlige strækninger.

Henrik Værum Høgh pendlertalsmand
Læs også
Pendlere i opråb: Ombygningen af Ringsted Station er kørt helt af sporet
Henrik Værum Høgh pendlertalsmand
Læs også
Pendlere i opråb: Ombygningen af Ringsted Station er kørt helt af sporet

Det skriver Ingeniøren.

- Deloitte vurderer, at programmets hidtidige praksis for planlægning og udrulning generelt har været udfordret i forhold til planens fuldstændighed, idet der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for de risici og usikkerheder, som kan medføre forsinkelser i tidsplanen, skriver konsulentfirmaet Deloitte, det har gennemgået projektet.

Forsinkelserne betyder blandt andet, at strækningen mellem Nykøbing Falster og Holeby sandsynligvis bliver færdig syv år senere end forventet.

SÅ FORSINKET BLIVER DEN ELEKTRIFICEREDE JERNBANE:

  • København-Ringsted
    Oprindelig deadline: 2018
    Ny deadline: 2019
  • Køge Nord-Næstved
    Oprindelig deadline: 2018
    Ny deadline: 2021
  • Roskilde-Kalundborg
    Oprindelig deadline: 2024
    Ny deadline: 2027
  • Ringsted-Holeby (Nord)
    Oprindelig deadline: 2019
    Ny deadline: 2024
  • Ringsted-Holeby (Syd)
    Oprindelig deadline: 2021
    Ny deadline: 2028

Kilde: Ingeniøren

Signalsystem forsinker hele processen

Hos Banedanmark understreger man, at de allerede i april 2018 orienterede om de nye deadlines.

- Vi lavede i 2017 en replanlægning af signalprogrammet. Det gjorde, at vi var nødt til at replanlægge udrulning af elektrificeringen. Det orienterede vi om i april 2018. I forhold til det er der ikke nogen yderligere forsinkelser. Elektrificeringen af jernbanen vil være klar til indsættelsen af DSB’s fremtidens tog, skriver Banedanmarks økonomidirektør, Peter Jonasson, til TV ØST.

quote Vi lavede i 2017 en replanlægning af signalprogrammet. Det gjorde, at vi var nødt til at replanlægge udrulning af elektrificeringen

Peter Jonasson, økonomidirektør, Banedanmark

Forsinkelserne skyldes nemlig, at udskiftningen af alle landets togsignaler er blevet forsinket.

- Vi har været nødt til at udskyde elektrificeringen på en række strækninger, fordi det nye signalsystem er forsinket. De gamle signaler kan ikke holde til, at der kommer elledninger op over dem. Derfor er vi nødt til at vente, til vi har rullet det nye signalsystem ud, siger økonomidirektøren.

- Man kan sige, vi har haft en for optimistisk tidsplan for signalprogrammet. Det er det, der gør, at vi må replanlægge elektrificeringsprogrammet.

Magnus Heunicke
Læs også
Første tog kørte over ny højhastighedsbane: - Vi var oppe og kysse danmarksrekorden
Magnus Heunicke
Læs også
Første tog kørte over ny højhastighedsbane: - Vi var oppe og kysse danmarksrekorden

Det er uvist, hvad forsinkelserne kommer til at koste, men Deloitte konkluderer i rapporten, at "den tildelte totalbevilling med stor sandsynlighed overholdes på seks ud af programmets syv bevilgede strækninger", og at "programmet generelt styres hensigtsmæssigt".

Elektrificeringen af den danske jernbane er budgetteret til at koste ni milliarder kroner i alt. Elektrificering skal gøre det muligt for DSB at ophugge de gamle dieseltog og i stedet anskaffe nye miljøvenlige eltog.

Artiklen er opdateret
Clock28. feb 2019, kl. 13:14
Artiklen er opdateret med citater fra Banedanmarks økonomidirektør, der oplyser, at forsinkelserne på elektrificeringen har været offentligt kendt siden april 2018. Der er også tilføjet oplysninger om, at Deloitte i rapporten oplyser, at elektrificeringsprogrammet generelt styres på hensigtsmæssig vis.

 


Nyhedsoverblik