¨

Kæmpe fremgang til DF i Guldborgsund

Foto: TV ØST

Spidskandidat René Christensen (DF) har haft et fremragende valg, og Dansk Folkeparti er det parti, som er gået mest frem.

Det ligner en borgerlig borgmester i Guldborgsund Kommune.

Både Dansk Folkeparti med René Christensen i spidsen og Guldborgsundlisten med borgmester John Brædder som spidskadidat har haft god fremgang. Hvem der bliver borgmester er dog i den grad åbent.

- Vi bliver dagsordensættende i nat. Men jeg kan se mange konstellationer for mig, så den er ikke færdig endnu. Jeg tror, at vælgerne værdsætter, at vi har ført en politik, som vi er loyale over for, siger René Christensen.

Valget har samtidig sat punktum for Kaj Petersen, der denne gang stillede op for Sakskøbinglisten, efter mere end 30 år i politik. Med kun en procent af stemmerne får den tidligere socialdemokrat ikke plads i byrådet.

- Vi kommer ikke ind. Vi har koncentreret os om Sakskøbing, men det har ikke været godt nok. Jeg stiller ikke op igen, så alt forsvinder jo, men sådan er livet. Jeg har en dejlig kone, og nu kan vi rejse lidt mere, siger en afklaret Kaj Petersen til TV2 Øst.

Du kan se den endelige optælling her: http://kmdvalg.dk/kv/2013/k84979376.htm

Stemmeprocenten endte på 74 %.

[video: videoklip/ROSS_TEST3.mp4]

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App