Jette og Hans Christian lod sig ikke bremse - byggede egen golfbane

Corona-nedlukningen har givet mange timer til nye projekter. For Jette og Hans Christian Lauritsen er tiden gået med at bygge en golfbane i haven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lokale golfklub i Maribo holder som så meget andet lukket for tiden. Det afholder dog ikke de to aktive golfspillere, parret Jette og Hans Christian Lauritsen, fra at spille golf.

For nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Hjemme i haven nær Nysted Skov har parret i løbet af de seneste uger linet i alt ni golfhuller op. Idéen fik de, da klubben, hvor de plejer at spille lukkede helt ned.

- Vi kan da ikke undvære at komme ud at spille golf, fortæller Jette Lauritsen, der normalt bruger meget af sin tid i den lokale golfklub.

- Så skrev min svigerdatter på Facebook – I kan da bare lave en golfbane i jeres baghave. Og nå’e ja, det kan vi da, så jeg gik i gang med at hækle flag og HC (Hans Christian red.) gik i gang med at bore huller.

Artiklen fortsætter under billedet

Hans Christian Lauritsen, der er uddannet maskiningeniør, har selv lavet et redskab af et afløbsrør og et stykke kosteskaft, som han kan lave hullerne med.
Hans Christian Lauritsen, der er uddannet maskiningeniør, har selv lavet et redskab af et afløbsrør og et stykke kosteskaft, som han kan lave hullerne med. Foto: Privat

Hans Christian Lauritsen, der er uddannet maskiningeniør, har selv lavet et redskab af et afløbsrør og et stykke kosteskaft, som han kan lave hullerne med. Derudover har han også modificeret haven en smule.

- Halvdelen af hækken stod bare og var lidt vissen og rådden og fuld af brændenælder. Der var ikke andet at gøre end at tage klipperen, nu mangler vi bare at jævne det rigtigt ud, forklarer Hans Christian Lauritsen og tilføjer:

- Hækken gemmer vi til Sankt Hans.

Flere projekter i vente

En anden grund til at hækken røg sig en tur var dog at flere bolde endte, der tilføjer Hans Christian Lauritsen og siger:

- De var jo ikke til at finde igen.

Artiklen fortsætter under billedet

Lige nu går parret og venter på at greenen – det sidste stykke af banen omkring hullet – skal vokse op, så det kan blive tæt.
Lige nu går parret og venter på at greenen – det sidste stykke af banen omkring hullet – skal vokse op, så det kan blive tæt. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Lige nu går parret og venter på at greenen – det sidste stykke af banen omkring hullet – skal vokse op, så det kan blive tæt.

- Næste projekt er at måske at lave lidt større flag, og lave en green af rigtigt græs – lige nu er det fodboldbanegræs.

Læs også
Josefine og hendes mor uddeler 700 coronakyllinger - de smiler til os allesammen
Læs også
Josefine og hendes mor uddeler 700 coronakyllinger - de smiler til os allesammen

 

Artiklen fortsætter under videoen.

 

 

De savner dog fællesskabet fra golfklubben.

- Sammenholdet i klubberne og de mennesker vi spiller sammen med – vi har mange gode venner der, siger Jette Lauritsen, som også peger på at den lille golfbane hjemme i haven ikke giver nært så meget motion, som 18 huller fordelt over 10 kilometer nede i klubben.

Artiklen fortsætter under billedet

Jette Lauritsen har hæklet de i alt ni flag. Flagene er forstærket med lim. Næste plan er at bygge større flag.
Jette Lauritsen har hæklet de i alt ni flag. Flagene er forstærket med lim. Næste plan er at bygge større flag. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Det med at have sin egen golfbane, forbinder de fleste nok med at være de rige forundt. Sådan behøves det dog ikke at være, forsikrer Jette Lauritsen.

- Man skal bare være lidt kreativ. Så kan man lave det for næsten ingen penge. Det har ikke kostet os alverden at lave det her.

Læs også
Vil hellere arbejde end spille golf - flere ældre dropper pensionen
Læs også
Vil hellere arbejde end spille golf - flere ældre dropper pensionen

Parret har endnu ikke lavet hole-in-one, men de har lavet birdie - det vil sige bolden er gået i hul på to slag.

Maribo Sø Golfklub har siden valgt at åbne en smule, men lige nu må man kun gå to sammen, og man må ikke røre ved flagene. Klubhuset og toiletter er også lukket.

Så ind til videre foretrækker Lauritsen-parret banen hjemme i haven.


Nyhedsoverblik