Internationale kunstmalere gæster Falster: - Det er sundt at være så smukt sted

Kunstmalere fra en række europæiske lande har i disse dage slået sig ned i et fællesskab omhandlende kunst og naturmalerier på Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11 kunstmalere fra ind- og udland har i denne uge slået sig ned på Falster. Fælles for dem er, at de er draget til den syddanske ø for at male landskabet og lære af hinanden.

- Jeg tror, det er meget sundt for en kunstner at være på et så smukt sted som dette med gode kunstnere og kunne dele oplevelser. Det hjælper dig til at vokse – fordi du sammenligner dig med andre på en god måde, siger Antonin Passemard, der kommer fra Frankrig.

Tre af kunstnerne er fra Danmark. De øvrige fra Tyskland, Holland og Frankrig.

quote Det skal bringe landskabet ud til publikum på en ny måde

Eva Kobberrød, kunstmaler og initiativtager

I en uge indlogeres kunstnerne på Falsterhus, hvorfra de tager ud i landskabet og maler den nordøst-falsterske natur – såkaldt plenairmaleri.

Kunstmaler Antonin Passemard, der kommer fra Frankrig, fremhæver Falster for sit landskab og nærheden til havet som et skatkammer til mange motiver.
Kunstmaler Antonin Passemard, der kommer fra Frankrig, fremhæver Falster for sit landskab og nærheden til havet som et skatkammer til mange motiver. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

- Det føles som en maler-familie, fordi alle bor i det samme hus, hvor vi laver mad og spiser sammen, fortæller Corinna Weiner, der er rejst til den syddanske ø fra Berlin.

Det er den lokale kunstmaler Eva Kobberrød, der har taget initiativ til kunstmalersymposiet, som har fået navnet 'Maleri i landskabet'.

- Det giver fantastisk meget. Vi er alle sammen forskellige, og vi sidder om aftenen og snakker kunst og andre ting, og vi ser på hinandens billeder og får nye input, fortæller hun.

Det er kunstmaler Eva Kobberrød fra Nykøbing Falster, der har taget initiativ til kunstmalersymposiet.
Det er kunstmaler Eva Kobberrød fra Nykøbing Falster, der har taget initiativ til kunstmalersymposiet. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Men det handler ikke kun om, hvad kunstmalerne får ud af det, påpeger Eva Kobberrød.

- Det skal bringe landskabet ud til publikum på en ny måde. Folk plejer at tage deres mobiltelefon frem, når de skal fotografere landskabet. Men når man står og maler, får man det hele med – man får noget fra ånden. Simpelthen.

Foruden malerierne handler mødet mellem kunstnerne også om at lære af hinanden.

- Først og fremmest ser man en hel masse andre kunstnere. Man kommer i snak med dem og ser, hvordan de arbejder og det er i hvert fald noget, der giver mig en hel masse, siger Janko Göttlicher.

- Man lærer hele tiden. Og jeg håber også, de andre lærer noget af mig.

Falster populær på tværs af kunstgenerationer

Det er Guldborgsund Kommunes Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg, der har bevilget tilskud fra Kulturpuljen til kunstmalersymposiet.

quote Det er fantastisk, vi kan få sådan noget hertil

Henning P. Larsen kunstmaler, Væggerløse

- Det er fantastisk, vi kan få sådan noget hertil. Jeg tror, det bliver spændende, vi kommer videre og arbejder sammen med nogen fra Frankrig og andre steder. De har måske andre måder at gøre det på, end vi gør, siger kunstmaler Henning P. Larsen, der kommer fra Væggerløse.

- Også det at komme til at snakke med andre mennesker, som er fra andre lande end os selv – det er helt fantastisk, det synes jeg, det er. De er ikke så gode til dansk – men vi må prøve at hænge på, på engelsk – eller tysk.

Kunstmaler Henning P. Larsen fra Væggerløse glæder sig over, at Falster kan være vært for et kunstmalersymposium med international deltagelse.
Kunstmaler Henning P. Larsen fra Væggerløse glæder sig over, at Falster kan være vært for et kunstmalersymposium med international deltagelse. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Henning P. Larsen fortæller, at han allerede har bemærket en snild metode, som hans franske kollega har præsenteret ham for:

- Han har en stor kasse foran sig, hvor al malingen ligger på. Han kan meget nemmere få de forskellige farver frem, så det passer til – det, synes jeg, er fantastisk. Jeg står og skruer af (hver tube, red.). Så jeg skal hjem og lave min kasse om, hvor jeg har min maling i. Det er meget bedre.

Det er langt fra første gang i historien, at kunstnere har kastet deres kærlighed over de falsterske landskaber.

Læs også
Købt for millioner: Værk af berømt maler vender hjem til Lolland-Falster
Læs også
Købt for millioner: Værk af berømt maler vender hjem til Lolland-Falster

Fuglsang Kunstmuseum havde således svært ved at få armene ned af bare glæde, da det i maj måned lykkedes at få et landskabsmaleri af netop et motiv fra Falster af kunstmaleren Vilhelm Hammershøi hjem til egnen.

Om det bliver Hammershøi værdigt, hvad kunstnerne får fra hånden i løbet af symposiet på Falster i denne uge, kan eventuelle nysgerrige være med til at vurdere, når værkerne i den kommende weekend vises frem for offentligheden i den gamle skole i Bregninge i Horbelev. 


Nyhedsoverblik