Ingen spor af efterlyst mand

Siden natten til torsdag har politiet ledt forgæves efter en mand, der er meldt savnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det drejer sig om den 31-årige Andre Henrik Dam Orizi fra Nykøbing Falster, der netop var blevet udskrevet fra det psykiatriske hospital Oringe. Han skulle have holdt jul på værestedet "Den åbne Dør" i Nørre Alslev, men ingen har set ham siden klokken 15 i juleaftens dag.

Politiet har ledt efter manden i Skerne Skov med både hunde og helikopter.

Manden er godt 170 centimeter høj.

Kraftig af bygning

Han bar en grå sweater og en sortgrå jakke samt et par blå-lilla dynebukser med et gult mønster på.

Han skulle have kørt på en knallert af mærket PGO "HOT".

Politiet kan kontaktes på telefon 114.