Ildsjæl fra Sakskøbing: Bygger aktivitetspark til børn og unge

45-årige Morten Bønnelykke er manden bag en aktivitetspark i Sakskøbing. Og målgruppen er områdets børn og unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Parken rummer en BMX-bane, en parkourbane plus en skaterrampe, og Morten Bønnelykke har stort set bygget aktivitetsparken alene - men med økonomisk hjælp fra lokalbefolkningen.

- Jeg synes, Morten er en rigtig flink fyr. Han har startet alt det her, siger ni-årige Malou Larsen.

Parken blev indviet i sommeren 2015, og initiativtageren lægger ikke skjul på, at han er inspireret af sin egen opvækst i Brønshøj.

- Vi havde en fantastisk byggelegeplads, hvor jeg opholdt mig meget. Det var en lykkelig tid, og jeg vil gerne have, at de unge mennesker her i Sakskøbing kan få deres eget sted, siger Morten Bønnelykke.

Lokale køber folkeaktier

quote Vinder vi hovedpræmien på 15.000 kroner, så går vi i gang med at bygge en streetfodboldbane

Morten Bønnelykke

Lokalbefolkningen har støttet projektet ved at købe folkeaktier for 100 kroner stykket, og nu forsøger Morten og de unge brugere at skaffe flere penge på alternativ vis.

De deltager med parken i en Silvan-konkurrence, hvor det handler om at bygge Danmarks bedste gør-det-selv-projekt.

- Det synes vi jo, at vi gør. Og vinder vi hovedpræmien på 15.000 kroner, så går vi i gang med at bygge en streetfodboldbane, siger Morten Bønnelykke.

I første runde af konkurrencen, kan alle stemme på deres favoritprojekt. Og her ligger Morten Bønlykkes park rigtig godt. Den er nemlig nummer 1 lige nu, men i skrivende stund kan der stadig stemmes.

Afgiv din stemme her


Nyhedsoverblik