I dag skal sag om kæmpesommerhuse afgøres - disse scenarier er i spil

En længerevarende strid om ti kæmpesommerhuse i Marielyst på Falster nærmer sig sin afgørelse.

Skal lokalplanen laves om, skal husene rives ned, eller skal der findes en tredje løsning?

Det er blandt andet disse spørgsmål, byrådet i Guldborgsund Kommune skal drøfte i aften, når der skal træffes afgørelse i sagen om de ulovligt opførte kæmpesommerhuse i Marielyst.

Striden om sommerhusene har stået på, siden Planklagenævnet i februar erklærede de over 200 kvadratmeter store sommerhuse for ulovlige, fordi de strider imod kommunens lokalplan. 

Ifølge Planklagenævnet har Guldborgsund Kommune to muligheder: Enten at kræve de ulovligt opførte sommerhuse revet ned eller ændre lokalplanen, så sommerhusene på den måde ikke længere er ulovlige.

Men nu lufter Venstre en tredje løsning.

Venstre med nyt forslag

Venstre luftede i sidste uge en kompromisløsning, der både indeholder en ændring i lokalplanen og en delvis nedrivning. Et forslag, som læner sig op ad det, professor dr. jur. Peter Pagh nævner i et notat til Skanlux Byggefirma, der har stået for opførelsen af sommerhusene. 

Firmaet har anmodet professoren om at foretage en uvildig juridisk vurdering af retsvirkningerne af Planklagenævnets afgørelse i sagen om kæmpesommerhusene. 

SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at de vil stemme for en nedrivning af sommerhusene, mens kun Guldborgsundlisten har tænkt sig at stemme for en ny lokalplan. Men stemmer Guldborgsundlisten for Venstres forslag, er der flertal for at finde kompromisløsning.

Forældet lokalplan?

Sagen udspringer af, at naboerne til de nye, store sommerhuse, indbragte sagen til Planklagenævnet, som vurderede, at en byggetilladelse til de ti store sommerhuse på over 200 kvadratmeter i Marielyst Ferieby på Falster er udstedt i strid med lokalplanen.

Sagen er betændt, fordi stort set ingen sommerhuse i området lever op til lokalplanen. Den blev vedtaget i 1987 og anser området som et feriecenter. Det har det dog ikke været siden 2008, hvor Dansk Folkeferies center blev nedlagt og solgt videre til private som ejerboliger.

Ifølge John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune, ville det give mening at lovliggøre alle 153 sommerhuse i området med ét hug.

- Det er det, som vi rådes til af vores advokater, og det, som modpartens advokater tilråder. Det virker ikke retfærdigt, at kun sommerhusene i den ældre del af området skal lovliggøres med en ny lokalplan, sagde borgmesteren i et interview med TV2 ØST den 6. april.

Kommune kan hænge på erstatningskrav

Lander beslutningen på en nedrivning af de ti sommerhuse, kan det ende med et stort krav om erstatning fra bygherren af sommerhusene.

Borgerne i modstandsgruppen mener dog, at bygherren var advaret, inden byggeriet gik i gang, og at kommunen derfor bør kunne slippe for erstatningsansvaret.

- Bygherren har jo fået at vide fra Planklagenævnet allerede meget tidligt i fasen, da byggetilladelserne blev udstukket, at så længe der kørte en sag i Planklagenævnet, så var der risiko for, at husene skulle pilles ned. Det vil sige, at bygherren byggede på egen risiko, har sommerhusejer Flemming Dan Nielsen tidligere udtalt til TV2 ØST.

Han henviser til, at Planklagenævnet i en delafgørelse i maj sidste år skrev: Hvis ansøger vælger at udnytte tilladelserne, mens klagesagerne verserer, sker dette på egen risiko.

Artiklen fortsætter under videoen.

Flemming Dan Nielsens sommerhus ligger lige ved siden af fire af de store poolsommerhuse. Han så helst, at sommerhusene skulle rives ned.

Professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup mener ikke, det er sandsynligt, at Guldborgsund Kommune slipper uden om en erstatningssag.

- Som udgangspunkt er det kommunen, der bliver erstatningsansvarlige. Der skal forelægge nogle helt særlige omstændigheder, hvis bygherren skal siges at være i så ond tro, at man har accepteret risikoen og ikke kan få erstatning, siger han.

Fejl kan koste dyrt

Det er set før, at byggerier er blevet revet ned, fordi de var opført på ulovligt grundlag.

I 2006 gav Fredensborg Kommune i Nordsjælland byggetilladelse til fire liebhaverboliger, men byggetilladelserne viste sig senere at være ulovlige, fordi de var opført for tæt på naboerne og stred mod lokalplanen. Byrådet ændrede derfor lokalplanen for at lovliggøre boligerne, men naboerne gik rettens vej.

Det resulterede i, at Østre Landsret endte med at pålægge kommunen at rive byggeriet ned, hvilket kom til at koste Fredensborg Kommune mere end 11 millioner kroner.