Hyggebold hjælper kræftramte til en gladere hverdag

Guldborgsund Rehabilitering leverer et alternativt motionstilbud til borgere, der har eller har haft kræft, diabetes eller hjerteproblemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være sjovt at dyrke motion.

Det er mantraet, når folk med svære sygdomme mødes en gang om ugen i Nykøbing Falster for at nyde fællesskabet og få lidt sved på panden.

quote Når vi er sammen, tænker jeg ikke så meget på mit eget forløb. Tankerne er væk. Det er ligesom et pusterum fra dagligdagen

Lindy Petersen

Tilbuddet hedder Fitness Fodbold og foregår i tæt samarbejde med DBU og projektet Bevæg Dig For Livet, hvor der er fokus at få borgere med svære sygdomsforløb ud at røre sig.

Det er gratis at deltage, og der er på nuværende tidspunkt 16 deltagere. En af dem er 63-årige Lindy Petersen, som har været igennem en udmarvende kræftsygdom med stråler, kemo og operation. Nu er han så småt ved at komme til kræfter igen. 

Læs også
Kræftsyg dreng i hardball-himlen: Bliver udnævnt til æresmedlem
Læs også
Kræftsyg dreng i hardball-himlen: Bliver udnævnt til æresmedlem

- Man bliver i et helt andet humør. Når vi er sammen, tænker jeg ikke så meget på mit eget forløb. Tankerne er væk. Det er ligesom et pusterum fra dagligdagen, siger Lindy Petersen.

En positiv spiral

I følge arrangørerne er det vigtigt, at folk, der har været igennem et svært sygdomsforløb, bliver fastholdt i en positiv spiral.

- De skal ud at have motion. Og som du kan se, så griner de og har det sjovt. Det er noget andet end at ligge i en hospitalsseng, siger visionskonkulent i Bevæg Dig For Livet, Casper Boe Jensen. 

Det skal være sjovt at dyrke motion. Det er mantraet, når folk med svære sygdomme mødes een gang om ugen for at nyde fællesskabet og få lidt sved på panden. Vi skal til hygge-fodbold i Nykøbing Falster.

Nyhedsoverblik