Hun satte ild til sin egen bil og skrev et trusselsbrev – nu har hun fået en straksdom

Den 42-årige kvinde, der satte ild til sin egen bil og skrev et trusselbrev til sig selv, har nu fået en straksdom på otte måneders fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi ved ikke, hvorfor hun satte ild til bilen. Men hun har fabrikeret en trussel, som hun har sat på døren, hvor en anden person skulle have truet hende.

Sådan lød det tidligere i dag fra politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo von Würden.

Nu har den 42-årige kvinde fået en straksdom ved Retten i Nykøbing Falster på otte måneders fængsel. En dom, hun modtog.

Straksdommen skyldes, at kvinden erkendte, at hun selv stod bag forbrydelserne, oplyser Bo von Würden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Erkendte forbrydelserne

Både politi og brandvæsen måtte rykke ud kort efter midnat til en brand på det nordlige Falster.

Her kom de frem til en bil i en carport, der var i brand. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at der stod flere brandbare væsker på stedet.

Kvinden erkendte både at have sat ild til sin bil og have fabrikeret et trusselbrev, som hun havde sat op på sin dør. 

udklip.jpg
Læs også
Kvinde startede brand og skrev trusselsbrev til sig selv
udklip.jpg
Læs også
Kvinde startede brand og skrev trusselsbrev til sig selv

 


Nyhedsoverblik