Høsten skudt i gang på Falster

Der er stadig nogle uger til, at mejetærskerne får alvor går i sving, men Gjedsergaard Gods på Falster har som en af de første allerede taget hul på høsten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gjedsergaard Gods på Falster har som et af de første steder i landet taget hul på høsten. Det skete tirsdag, hvor der blev høstet engrapgræs, skriver Landbrugsavisen.dk.

Selv om de er først, så er det faktisk sent i forhold til sidste år, fortæller Bo Nymand, der er frøavlskonsulent hos DLF-Trifolium.

- Sidste år var det meget varmt, og der var varmt hele foråret, mens det i år har været koldt, så derfor er høstet gået i gang senere.

Han forklarer, at man først skårlægger engrapgræsset - det vil sige klipper det lige over jordoverfladen med en slåmaskine - for at det kan tørre helt færdigt, og vandprocenten kan komme under de 12 procent, det kræver for, at det er klar til at blive høstet. Det blev det i år 2. juli, og 7. juli var det så tid til at høste.

Engrapgræsset bliver typisk brugt til foder og til græsplæner.


Nyhedsoverblik