Torsdag begyndte retssagen mod en 64-årig overlæge, der er tiltalt for groft bedrageri og underslæb for 2,8 millioner kroner i sin tid på Rigshospitalet og for medicinalfirmaet MSD.
Efter fyringen fra Rigshospitalet er lægen blevet ansat på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor han nu arbejder til hverdag sammen med en anden lægekollega, der også blev fyret fra Rigshospitalet og som også er under mistanke for at have misbrugt forskningsmidler til private formål.
Det skriver Folketidende.
Den 64-årige tiltalte hjertelæge er tiltalt for at bruge penge på blandt andet private rejser, middage samt dyre designervarer fra Louis Vuitton og Rolex. Alligevel er direktøren for sygehuset, Arne Cyron, rigtig godt tilfreds med at have de to læger ansat, lyder det.
De to læger, der er henholdsvis tiltalt og mistænkt for at misburge forskningsmidlerne nægter sig begge skyldige.