Halmballer ulmer endnu

Det ulmer stadig i den stak halmballer, der fredag aften brød i brand ved Nørre Alslev. Brandfolk regner med, at halmen brænder det meste af lørdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Branden blev opdaget fredag aften klokken 20.10 i halmstakken tæt på Nørre Grimmelstrupvej ved Nørre Alslev. Varmen fra branden fik politiet til at spærre vejen af, men den er åben igen.

Ifølge politiet er der intet i nærheden af halmen, som kunne være årsag til branden, så politiet har en mistanke om, at den er påsat.