Gymnasielærere bliver skiftet ud med folkeskolelærere

Katedralskolen i Nykøbing Falster har fastansat tre lærere med folkeskolebaggrund. Det giver panderynker i Undervisningsministeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Katedralskolen i Nykøbing Falster har ledelsen valgt at ansætte tre folkeskolelærere og det er ikke ligefrem tilfredsstillende hos Undervisningsministeriet, fortæller DR Sjælland.

I en mail til DR Sjælland oplyser Undervisningsministeriet, at Katedralskolen er blevet bedt om at redegøre for, hvorfor skolen har fastansat lærere, som ikke har en lang videregående uddannelse, som det ellers kræves for at blive gymnasielærer.

Gymnasieelever bliver nemlig normalt undervist af lærere, der er uddannet fra universiteter.

Ifølge DR Sjælland er Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, ikke I tvivl om, at Katedralskolen er på den forkerte side af reglerne.

Syv fastansatte gymnasielærere er blevet afskediget på Katedralskolen i Nykøbing Falster. Rektor på skolen, Kirsten Danving oplyser til DR Sjælland, at hun forventer at sagen bliver løst efter påske.


Nyhedsoverblik