Guldborgsund slukker lyset

Kommunen skal spare – derfor bliver flere gadelamper nu slukket om natten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gadebelysningen i Guldborgsund Kommune bliver allerede fra slutningen af måneden slukket fire timer om natten, og lamperne bliver samtidig tændt et kvarter senere og slukket et kvarter tidligere end i dag. Det skriver folketidende.dk.

Kommunen mener, at de vil kunne spare 700.000 kroner på de nye regler. Samtidig mener de, at de ensrettede regler vil skabe mere lighed rundt omkring i kommunen, da der på Lolland og Falster i dag er stor forskel på, hvornår lamperne slukkes og tændes.