Guldborgsund-borgmester bryder løfte om 40 akutjobs

Inden 1. januar 2013 skulle der ifølge borgmester i Guldborgsund Kommune være slået 40 akutjobs op i kommunen. Hidtil er det kun blevet til 7.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Maibritt Pokrywiecki fra Nykøbing Falster har været arbejdsløs siden 2010. Den 17. marts falder hun ud af dagpengesystemet.


- Man kan nærmest ligge søvnløs om natten over ikke at kunne få et arbejde, siger hun.


Søgt omkring 300 jobsBare i den her uge har Maibritt Pokrywiecki søgt seks stillinger, og det er en hård proces hele tiden at skrive ansøgninger.


- Jeg har søgt mellem 270 til 300 jobs. Der er mange, der ikke engang svarer mig tilbage, når jeg søger. Det er meget frustrerende, siger Maibritt Pokrywiecki.


Kun 7 akutjobsTil stor glæde for den ihærdige jobsøgende lovede John Brædder, der er borgmester i Guldborgsund Kommune, i et TV2 Øst indslag den 26. november 2012, at kommunen ville oprette 40 nye akutjob. Men det er hidtil kun blevet til 7.


- Er du ikke kommet til at love noget, du ikke kan holde? Det synes jeg sådan set ikke, at jeg har. Jeg synes, vi har en positiv og en optimistisk indgang til, at vi nok skal få besat de her 40 akutjobs, som svarer til vores andel af aftalen. Og der kommer blot til at gå lidt længere tid end forventet, siger borgmesteren.


1. juni er ny fristI kommunen har man givet sig selv en ny frist til at få oprettet de 40 akutjobs, som er den 1. juni.


På trods af dystre udsiger, ser Maibritt Pokryweicky lyst på fremtiden.


- Jeg vil håbe, at de får oprette nogle akutjobs – også for sådan nogle som mig, som jeg kan søge, siger hun.


Nyhedsoverblik