Grønt vand i hanerne

I jagten på utætheder hos kunderne tilsætter Guldborgsund Varme fredag farvestof i fjernvarmevandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du fredag får grønt vand ud af vandhanen, kan du godt regne med, at dine fjernvarmeinstallationer er utætte. For at finde utætheder hos borgerne, hælder Guldborgsund Varme grønt farvestof i fjernvarmevandet. Det skriver folketidende.dk.

Hvis kunderne har en utæt varmeveksler eller varmtvandsbeholder, vil farvestoffet kunne ses i vandet fra vandhanen.

Hos Guldborgsund Varme understreger de, at farvestoffet ikke er sundhedsskadeligt.

Guldborgsund Varme forsyner omkring 7.500 kunder i Nykøbing F., Ønslev, Eskilstrup, Ovstrup og Gundslevmagle.


Nyhedsoverblik