Grågæs dropper turen sydpå

Den milde vinter får trækfugle til at blive her i landet hele året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Temperaturen har kun sneget sig under frysepunket ganske få gange denne vinter. Det betyder, at flere fugle, som ellers ville trække mod varmere himmelstrøg, dropper turen sydpå.

Lidt uden for Gedser er der masser af svaner og gæs på markerne.

- Jeg har noteret, at der er cirka 200 grågæs. Det er pænt mange, siger Hans Lind, som er leder af Gedser Fuglestation.

De årlige fugletællinger fra Dansk Ornitologisk forening viser, at lige netop grågåsen er den fugl, der er gået mest frem i antal i vinterperioden de seneste 40 år.

- Klimaet er blevet mildere, og der er simpelthen mere mad til dem. Vores politik om, at der skal være grønne marker, er til gavn for gæssene, siger Hans Lind.


Nyhedsoverblik