Glatføreuheld: Lastbiler spærrede Sydmotorvejen

To lastbiler holdt mandag aften på tværs af Sydmotorvejen syd for Guldborgsundtunnellen. De var begge skredet på grund af det glatte føre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydmotorvejen var mandag aften spærret i sydgående retning. Klokken 19.42 fik politiet en melding om, at en lastbil holdt på tværs af vejen. Lidt senere kom der så en melding om, at endnu en lastbil var skredet i det glatte føre og spærrede motorvejen et andet sted.

Begge lastbiler holdt syd for Guldborgsundtunnellen - den ene lige efter Majbølleafkørslen og den anden lige før, men klokken 21.30 er motorvejen åben igen.

Ingen af de to chauffører skulle ifølge politiets oplysninger være kommet noget til, men et autoværn er blevet ødelagt i forbindelse med uheldet.

Det er formentligt det glatte føre, der har fået chaufførerne på afveje.


Nyhedsoverblik