Gestapos stikkere jagtede modstandsbevægelsen på Falster – så tæt kom de på

Det et kapløb mod tiden og ikke mindst Gestapo, da modstandsfolk på Nordfalster i foråret 1945 deltog i nogen af de sidste krigshandlinger i krigen.

Den tyske sikkerhedstjeneste var nemlig lige i hælene på modstandsfolkene på Nordfalster, da frihedsbudskabet endelig kom den 4. maj om aftenen.

Sådan lyder det i en ny podcast med navnet Granatmysteriet, som TV2 ØST netop har lanceret.

I podcasten fortælles der om de sidste, kaotiske dage i krigen, hvor mere end 60 mortergranater med stor sandsynlighed blev smidt i en sø på Falster.

Og den meget farlige situation kan have spillet en rolle, da man den 2. maj valgte at tømme et våbenlager ved Møllesø i en sen nattetime.

Samme dag var en stor del af modstandsbevægelsen på Nordfalster gået under jorden efter to arrestationer.

Jagtede stikker

Problemerne for modstandsbevægelsen på Nordfalster startede for alvor den 30. marts 1945.

Her nedkastede et britisk fly 13 containere med våben ved Tunderup Strand nord for herregården Corselitze. Aktionen havde kodenavnet Gregor - og blev gennemført i regnvejr og hård blæst.

Allerede mens faldskærmene var i luften indledte tyskerne imidlertid en stor aktion på Falster.

Da modtageholdet cyklede hjem blev de overhalet af sorte biler fra Gestapo, og blandt andet Hannenov Skov, Skørringe Skov og Østerskov – alle skove nær Møllesø – blev snart efter gennemsøgt af 200 tyske soldater.

Ifølge samtidige beretninger dannede tyskerne kæder, når de gik igennem skoven – og de steder, hvor de ikke kunne komme igennem, skød de angiveligt med skarpt gennem krattet.

Soldaternes jagt var uden resultat – men sådan gik det ikke i Nørre Alslev, hvor Gestapo-bilerne standsede foran hotellet.

Her blev en skovridder anholdt.

Livsfarligt arbejde

Når de danske modstandsfolk kæmpede for Danmarks frihed, så var det bogstaveligt med livet som indsats.

De kunne ikke bare risikere at blive slået ihjel i kamphandlinger – men en henrettelse kunne også være resultatet, hvis de blev anholdt.

Det fortæller Peter Birkelund, der er seniorforsker på Rigsarkivet. Han har forsket i Anden Verdenskrig.

- Efter den 29. august 1944 blev der indført dødsstraf for våbenbesiddelse. Man kunne blive dømt til døden, hvis man for eksempel var medlem af en modtagegruppe, en sabotagegruppe eller en spionagegruppe. Og det betød, at det nu var rigtig farligt at være modstandsmand, siger han.

Mere end 100 danske modstandsfolk blev dømt til døden og henrettet i Ryvangen i København.

Og selv mindre tjenester til modstandsarbejdet kunne udløse en dødsstraf.

- Et eksempel på dette er Hvidstengruppen. Her blev de fleste af medlemmerne henrettet, selvom de aldrig selv havde brugt et våben. Men de havde modtaget våben og videregivet dem – og det var nok, siger han.

Forveksling sikrede livet

Heldigt for skovrideren var det, at det hurtigt gik op for tyskerne, at de havde fat i den forkerte mand. Efter få timers anholdelse blev han løsladt og kunne puste ud igen.

Det kunne de centrale folk i modstandsbevægelsen på Nordfalster imidlertid ikke.

Skovridderen var den eneste af fem brødre, der ikke var med i deres modstandsarbejde – og den militære modstandsbevægelse på Falster blev rent faktisk ledet af en anden skovrider, nemlig Morten Skude fra Orenæs.

Aktionen rystede modstandsbevægelsen på Falster, der indledte deres private efterforskning – og her kom på sporet af den mand, som med stor sandsynlighed havde givet tyskerne oplysningerne.

Her stod modstandsbevægelsens ledere nu med et valg: Enten skulle de ignorere stikkeren – eller også skulle han likvideres. De valgte ved afstemning at lade ham leve.

- Til alt held var han ikke yderligere aktiv under krigen, skriver en af lederne i et erindringspapir.

Bombeattentat endte i katastrofe

Imidlertid gik det igen galt for gruppen på Nordfalster, da deres kontaktmand til Frihedsrådet i København blev anholdt.

Anholdelsen kom efter et attentat i København, hvor en tysk lastbilchauffør blev hårdt kvæstet, da der blev kastet en bombe på hans lastbil.

Kort efter gennemførte Gestapo tilfældige ransagninger og anholdelser i København – og det var i denne forbindelse, at kontaktmanden blev anholdt.

Han blev ført til Politigården i København, hvor et hold af danske forhørsledere huserede. De var kendt for at tæve deres ofre til tilståelser. Flere af deres ofre døde af kvæstelser eller efterfølgende henrettelser. Flere af afhøringslederne blev efter krigen dømt til døden for deres arbejde.

Kort efter blev den næstkommanderende i modstandsbevægelsen på Nordfalster ligeledes anholdt og bragt til København.

Om kontaktmanden til Frihedsrådet har røbet hans navn kan ikke siges i dag – men anholdelsen var en potentiel katastrofe, fordi den næstkommanderende sad inde med så megen viden om modstandsbevægelsens arbejde.

Beskeden nåede først til Falster den 2. maj 1945, hvor en stor del af modstandsbevægelsens ledelse valgte at gå under jorden. Det var samme dag, hvor de mange mortergranater efter alt at dømme havnede i vandet i Møllesø.

Pejlede fly

Inden da var dog sket en ting mere, der rystede dem.

De tyske soldater var nemlig igen i aktion i området. Det skete efter en nedkastning ved Corselitze den 26. april 1945 med kodenavnet Thomas.

Morgenen efter aktionen rykkede 60 tyske soldater ud på en mark ved Skørringe Gods – og her gik de tyske soldater kun få meter forbi et bådehus, hvor der var gemt tre ton våben.

Igen meldte frygten for en stikker sig – det har dog nok været en forkert pejling, der sendte de mange tyske soldater i aktion.

Det siger Peter Birkelund, der er seniorforsker ved Rigsarkivet, og som er ekspert i Anden Verdenskrig.

- Tyskerne pejlede de allierede fly fra radiopejlestationer. Og så sendte de enten natjægere ud for at skyde dem ned, eller soldater på jorden for at stoppe eventuelle nedkastede våben, siger han.

Modstandsfolkene på Nordfalster havde dog også i de kommende år en alvorlig mistanke om, at der var en stikker i deres kreds – og gjorde også i årene efter krigen flere forsøg på at finde ud af, hvem det kunne være. Det oplyser de efterladte til TV2 ØST.

De to centrale modstandsfolk i denne artikel slap begge heldigt fra deres møde med tyskerne. Ifølge samtidige beretninger slap de med at få bank af de danske afhøringsledere – og undslap altså egentlig lemlæstelse eller henrettelse under deres tilbageholdelse.