Genkender du disse røvere?

Politiet beder om hjælp til at finde to unge mænd, der i weekenden gennemførte et væbnet røveri på en købmandsforretning i Eskilstrup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra det voldsomme røveri i Eskilstrup lørdag aften, hvor to mænd med et oversavet jagtgevær. 

De håber, at offentligheden kan hjælpe med at finde flere spor i sagen. 

Røveriet fandt sted mod købmandsforretningen Letkøb på Eskilstrup Vestergade 25A i Eskilstrup på Falster lørdag aften klokken 22.55 - og røveriet betegnes af politiet som særdeles groft.

To maskerede gerningsmænd kom ind i butikken kort før lukketid. Den ene mand truede ekspedienten med et oversavet side-by-side jagtgevær, mens den anden gerningsmand gik bag kasselinjen og tømte kasseapparatet ned en medbragt H2O-taske. Herefter forlod de butikken ad Eskilstrup Vestergade og forsvandt.

De to gerningsmænd beskrives som:

A:

  • Mand
  • 180-185 cm
  • Almindelig af kropsbygning
  • Iført mørk trøje med hætte, maskeret med sort elefanthue, mørkeblå cowboybukser mrk. Rocawear med hvidt R på højre baglomme, hvide/lyse løbesko
  • Bar grå handsker.
  • Havde en sort H2O taske med skulderstrop. Der var snavs/mudder på tasken.
  • Bevæbnet med hjulnøgle.

 

B:

  • Mand
  • 185-190 cm
  • Almindelig af kropsbygning
  • Iført kort sort vatteret jakke med hætte og hvide lynlåse, grå træningsbukser mrk. GASP udført i hvide bogstaver med rødt logo, slidte hvide kondisko af mærket D&G med sorte snørebånd
  • Bar grå arbejdshandsker.
  • Maskeret med hætten oppe og en sort skimaske dækkede for underansigtet til over næsen.
  • Bevæbnet med oversavet ”side by side” jagtgevær. 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser i den forbindelse personer, der har opholdt sig i området omkring gerningsstedet kl. 20.55 og evt. har set noget set noget af interesse for sagen. Vidner kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik