Gedser skal i gang igen

Havnebyen Gedser skal tilbage på sporet. Derfor har Ministeriet for By- bolig og landdistrikter bevilliget 210.000 kr. til at hjælpe byen til et nyt image.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gedser har haft det svært, siden Storebæltsbroen overtog en stor del af godstransporten til og fra Tyskland. Men det skal et nyt projekt Gedser på Tværs nu gøre noget ved. Derfor har ministeriet for By-, Bolig og Landdistriketer beviliget projektet 210.000 kr. Sådan skriver DR Sjælland.

Mange udfordringer
- Gedser har stået over for mange udfordringer. Dels er der sket et forfald i byen gennem flere år, dels er der forsvundet mange arbejdspladser fra byen og dels har byen mistet sin skole. Man har altså følt sig lidt som et sted langt fra alting, og det har vi ønsket at gøre noget ved, siger viceborgmester i Guldborgsund Flemming Jantzen.

Vejen til fornyet succes for Gedser skal gå gennem et stærkere foreningsliv og frivilligt engagement. Bag projektet står DGI Storstrømmen og Guldborgsund Kommune. Og forhåbningen er at kunne trække flere beboere til gedser.

Vil gerne holde på folk
Mere konkret ønsker man at investere i et idræts- og kulturhus i byen.

- Gedser er begunstiget af, at knap 1,6 millioner mennesker passerer hvert år. Hvis vi bare kan få 2 eller 3 procent af de mennesker til at dreje af og besøge byen, så er kimen lagt, siger borgmester John Brædder i en pressemeddelelse.

 


Nyhedsoverblik