Gaderøveri i Nykøbing Falster

En 23-årig mand blev natten til lørdag udsat for et gaderøveri i Slotsgade i Nykøbing Falster. Politiet leder efter en gruppe på fem yngre mænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Offeret var på vej hjem fra byen og blev ved 3-tiden stoppet af en gruppe yngre mænd i Slotsgade. Her blev han overdænget med slag og da han kom hjem, opdagede han, at hans pung også var blevet stjålet.

Dermed betragter politiet sagen som et gaderøveri og vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i området omkring Slotsgade natten til lørdag. 


Nyhedsoverblik