For fuld hornmusik: Lolland Rundt triller af sted for 34. gang

For 34. gang bliver folkecykelløbet Lolland Rundt skudt i gang. Løbet, hvor hyggen er i højsædet, køres fredag til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sakskøbing Tambourkorps spillede for, da folkecykelløbet Lolland Rundt fredag blev skudt i gang for 34. gang.

Her handler det ikke om at vinde, her handler det om at møde gamle venner og have nogle hyggelige dage.

Det er grundstanken for Lolland Rundt, der køres den 22., 23. og 24. juli med start og slut i Sakskøbing på Lolland.

Selvom antallet af deltager er faldet fra 316 sidste i år til 280 i år, så er formanden for folkecykelløbet, Bent Mortensen, fortrøstningsfuld.

- Vejret er godt, og jeg forventer det af løbet, som vi plejer; et hyggeligt cykelløb, hvor gamle venner mødes og snakker, siger Bent Mortensen.

Trods faldet af voksne deltagere i år så er antallet af børn til børnecykelløbet fordoblet. I år deltager 18 børn.


Nyhedsoverblik