Kunstmuseum starter crowdfunding til at købe maleri

Fuglsang Kunstmuseum har fået lov til at låne værket Jomfru Blidelil, men har ikke råd til at købe maleriet. Derfor starter de nu en crowdfunding.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er altid dejligt, når der ankommer kunst til museet, men det er helt særligt i dag.

Sådan lyder det fra Anna Schram Vejlby, der er direktør hos Fuglsang Kunstmuseum.

Museet på Lolland er nemlig blevet indehaver af et nyt og ganske særligt maleri, da værket Jomfru Blidelil er blevet lånt ud til museet af arvingerne.

- John Hornung var en legendarisk kunstsamler på den danske kunstscene de sidste mange årtier, og det er hans arvinger, som nu står med den her store kunstsamling. Noget beholder de, noget skal de sælge, fortæller Anna Schram Vejlby.

Anna  Schram Vejlby håber, at mange vil støtte museets crowdfunding.
Anna Schram Vejlby håber, at mange vil støtte museets crowdfunding. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Da vi så var på besøg hos dem for at se på noget helt andet, så fik vi øje på det der ene maleri, der hang og lyste oppe helt øverst på en væg, og så spurgte vi, hvad med det?

Har ikke råd

Maleriet kunne ellers have indbragt over fire millioner kroner i udlandet. Der er dog nedlagt udførelsesforbud, og derfor må kunstværket ikke forlade Danmark.

Det betyder også, at prisen på maleriet falder. Fuglsang Kunstmuseum har dog stadig ikke råd til at købe værket, og derfor er der startet en crowdfunding.

- Problemet er jo, at vi ikke lige har 2,7 millioner stående på kontoen. Vi har lidt til det, men det er slet ikke i den størrelsesorden, så derfor er vi nødt til at bede om hjælp, siger Anna Schram Vejlby.

Læs også
Plejehjem skaber særligt kunstværk
Læs også
Plejehjem skaber særligt kunstværk

- Jeg håber, at der er mange, der vil smide alt fra fem kroner til en plovmand.

Tobias Lautrup, der ofte besøger kunstmuseet, synes, at crowdfunding er en god idé. Han vil gerne bidrage til købet af Jomfru Blidelil, også selvom han i forvejen betaler entré.

- Det her synes jeg er noget helt andet. Det er at bidrage til, at museets i forvejen fantastiske samling vokser yderligere, og det vil jeg gerne støtte op om.

Fuglsang Kunstmuseum ligger i Toreby på Lolland.
Fuglsang Kunstmuseum ligger i Toreby på Lolland. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Håber på større lokalt ejerskab

Fuglsang Kunstmuseum har ind til sommer til at skaffe de 2,7 millioner kroner.

Skulle det lykkes, håber museumsdirektøren på mere end bare kroner og ører. Hun håber nemlig også på større lokalt ejerskab til museet.

- Der er langt imellem kunstmuseerne i vores område. Vi er det eneste. Derfor synes jeg, det er en rigtig fin tanke, at man også lokalt bakker op om, at vi selvfølgelig skal have det bedste her.

Museumsgæsten Tobias Lautrup synes, det er en god idé at starte en crowdfunding.
Museumsgæsten Tobias Lautrup synes, det er en god idé at starte en crowdfunding. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Værket kan ses fra i dag i museets åbningstid og ledsages af en lille tekst, der beder publikum om økonomisk hjælp til at sikre, at maleriet bliver hængende for altid.


Nyhedsoverblik