Fra Guldborgsund Zoo til Marielyst Stand: Her er den nye Guldkanon

Borgerne har stemt. Over 1.000 forslag er blevet til 37. I dag er alle emnerne i den nye kulturkanon for Guldborgsund blevet præsenteret

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er den her. Den nye kulturkanon, der skal sætte fokus på de mest værdifulde emner, steder og begivenheder i Guldborgsund Kommune.

Og det er alt fra de boder, man finder langs landevejene på Falster til Middelaldercenteret, der bliver repræsenteret i den nye kanon.  

quote  De 37, som har fundet vej, er fantastiske repræsentanter på hver deres måde. Det er en utrolig flot liste

Martin Lohse (G), formand, Kultur, Turisme & Bosætningsudvalget, Guldborgsund Kommune

Samlet set er 37 vidt forskellige emner udvalgt af borgerne i kommunen.

- Det har været en fantastisk proces med mange nomineringer. De 37, som har fundet vej, er fantastiske repræsentanter på hver deres måde. Det er en utrolig flot liste, siger Martin Lohse (G), der er formand for Kultur, Turisme & Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune til TV ØST.

Er stolt af diversiteten

Den nye kanon hylder blandt andet noget så abstrakt som stilheden i området, de lokale fødevarer og kysterne og strandene.

- Jeg er lidt stolt af diversiteten og forbløffet over, at det er 37 emner af så høj kvalitet, siger Martin Lohse (G).

quote Det gode er, at det har været en så demokratisk proces som muligt. Det er borgerne, der har nomineret og stemt

Martin Lohse (G), formand, Kultur, Turisme & Bosætningsudvalget, Guldborgsund Kommune

Hvordan adskiller vejboder og badestrande sig fra andre dele af Danmark?

- Det gode er, at det har været en så demokratisk proces som muligt. Det er borgerne, der har nomineret og stemt. Boderne er for eksempel fortællingen om Lolland og Falster som Danmarks fødevarekammer. Jeg vil næsten påstå, at der ikke findes noget sted, hvor boderne står så tæt, som her hos os, siger Martin Lohse (G).

Guldborgsund-kanon
Læs også
Guldborgsund-kanon på vej
Guldborgsund-kanon
Læs også
Guldborgsund-kanon på vej

Bog på vej til sommer

I dag får alle dem, der er blevet udvalgt, at vide, at de er med i den nye Guldkanonen. Derefter begynder arbejdet med at lave en bog med illustrationer og fortællinger om alle de 37 emner.  

- Vi havde et ønske om, at vi sammen fortalte om, hvad vi synes, der er helt specielt ved at bo i vores landsdel. Det er lykkedes, siger Martin Lohse (G).

Martin Lohse oplyser, at turistkontoret har adspurgt, om den nye kanon kan bruges i forhold til turisterne, ligesom man også påtænker at lave undervisningsmateriale til kommunens folkeskoler på baggrund af kanonen. 

Guldkanon - her er de udvalgte

  • Boder langs vejene med frugt og grønt
  • Borremosen
  • Cykelblomsten Guldborgsund
  • Czarens Hus
  • Døllefjelde Musse Marked
  • Egnsteatret Masken
  • Frivillige foreninger og deres ildsjæle
  • Fuglsang Herregaard med park
  • Fuglsang Kunstmuseum
  • Færgen IDA ved Stubbekøbing
  • Guldborgsund Zoo
  • Guldborgsunds kyster og strande
  • Guldborgsunds mange kystnære cykel- og vandrestier
  • Gårdbutikker i Guldborgsund
  • Hesnæs med de stråbeklædte huse og Byens Spisebord
  • Horreby Lyng
  • Klosterkirken og resten af klosteret i Nykøbing F
  • Krenkerup Bryggeri
  • Krokodille Zoo
  • Lokale fødevarer
  • Lys over Lolland
  • Marielyst Strand
  • Middelaldercentret
  • Naturen og menneskene
  • Nykøbing F. Revyen
  • Nykøbing F. Teater
  • Oreby Kro
  • Pomlenakke Traktørsted
  • Sakskøbing Madskole og Madhus
  • Skejten
  • Solnedgang, åbne vidder og højt til loftet
  • Stilheden
  • Sukkerroer og roekampagnen
  • Sydhavsøernes Frugtfestival
  • Tour de Falster
  • Vandtårnet i Nykøbing F.
  • Ålholm Slot med park og stier
Kilde: Guldborgsund Kommune

 


Nyhedsoverblik