Forudser mangel på boliger på Lolland-Falster

Nykøbing Falster kan komme til at mangle 500 boliger indenfor kort tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun i landets største byer, at der kommer til at mangle huse i de kommende år.

Også langt væk fra de store byer kan vi stå med et problem med manglende boliger indenfor kort tid.

Det viser en fremskrivning, som organisationen Dansk Byggeri har foretaget, og som bygger på befolkningens flyttemønstre gennem de seneste år.

Det skriver Politiken onsdag.

- Der er en dobbelt tendens. De store byer som København og Aarhus vokser, men det samme gør byerne ofte i de såkaldte udkantsområder. På landet søger folk også mod de lokale storbyer, siger økonom Maria Schougaard Berntsen fra Dansk Byggeri til Politiken.

Mangel på boliger i Nykøbing Falster

Hun peger på Guldborgsund Kommune, der dækker Falster og dele af Lolland, hvor der vil komme til at mangle lejligheder, rækkehuse og huse i for eksempel den lokale hovedby Nykøbing Falster.

- På den ene side bruger kommunen penge på at købe faldefærdige boliger op. På den anden siden vil der i det kommende tiår være behov for næsten 500 nye boliger i byerne - især i Nykøbing, selv om befolkningstallet vil falde med omkring 500, siger Maria Schougaard Berntsen til Politiken.

 Hovedforklaringen på det stigende behov for boliger er, at der bliver flere ældre over 60 år, som ofte bor alene.

 Knap 1,6 millioner vil bo i de fire største byer i 2025, hvis danskernes flyttemønstre bliver de samme. Det svarer til 27 procent befolkningen, og det vil i givet fald være en stigning på knap 156.000 personer i forhold til nu.


Nyhedsoverblik