Han er netop løsladt for at skyde og ramme den ene af de tyve, der brød ind hos ham for 12 dage siden. Men lidt under to ugers varetægtsfængsel har ikke fået Niels Immerkær Pedersen til at fortryde, at han tog geværet i hånden.
- Nu har jeg jo ikke våbenet mere. Det er beslaglagt af politiet. Hvis jeg havde, så ville jeg nok skyde igen. Men op i luften, siger Niels Immerkær Pedersen.
Inden skuddet var tyvene rundt i huset, og også oppe at tage i døren til soveværelset. Den var låst, men det vækkede Niels Immerkær Pedersen, og da han hørte tyvene forlade huset tog han sit jagtgevær, gik hen til et vindue og skød.
- Da jeg så de var kommet hen om hjørnet og i dækning, så skød jeg. Det var ikke min mening at ramme.
Men de havde jo ikke gjort dig noget. Hvorfor så skyde?
- Jeg ville gøre dem opmærksom på, at jeg havde et våben.
Niels Immerkær Pedersen kan stadig her 12 dage efter tydeligt huske forløbet - og hvad der drev ham til at skyde.
- Jeg var jo bange. Og jeg vidste ikke, om de var bevæbnede.
Politiet kan ikke kommentere den konkrete sag, fordi de lige nu efterforsker om sagen er nødværge eller selvtægt. Men generelt fraråder de at gøre modstand.
Netop fordi, det er usikkert, hvordan modparten kan og vil reagere.
- Det er jo en hårfin balance med, hvornår man går for langt i at lave nødret. Og man kan være med til at optrappe situationen , så den bliver til noget værre, end den ellers ville være blevet, , siger Thorkild Steen Jensen, der er politiinspektør og leder af lokalpolitiet hos Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
- Et banalt indbrud – hvis man ellers kan bruge det udtryk – kan jo i værste fald udvikle sig til et drab.